Status på renoveringen i Æblehaven

Æblehaven 2

24/11/2022, skrevet af hovedkontoret

NÅEDE DU AT SE KAMELEN?

Der var valgfest i beboerlokalet i onsdags med fint besøg af en kamel og et æsel. Valgfesten hænger sammen med, at der er afstemning om Byens Haver lige nu.

Byens Haver har ikke noget med denne renovering at gøre. Men jeg vil nævne det alligevel, fordi det handler om dit og dine naboers fællesområder med café, kiosk og fælleshus og meget mere.

Her kan du læse alt om Byens Haver

Du kan nå at stemme indtil den 23. november klokken 12.00. Jeg håber, du vil gøre brug af din stemme. Godt valg til alle.

VI HAR OPDATERET ADGANGSVEJENE

Find dem på bosj.dk/reno-aeble under 'aktuelt'. Klik på adgangsveje, og klik på billedet.

SÅ FIK VI HEJST TAGBOLIGER PÅ BLOK 58

I uge 44 blev de nye tagboliger på blok 48 hejst op. Vinden pustede lidt til projektet, og det forsinkede processen en smule. Men det gik rigtig godt.

Tak til alle for at overholde skiltningen, mens det stod på. Vi glæder os til at byde nye beboere velkommen i foråret 2023.

HÅNDVÆRKERNE ARBEJDER I JULEFERIEN

De vil gøre, hvad de kan, for at undgå at genere dig i juledagene. Og det vil de gøre ved at holde arbejdet udendørs og i de opgange, som ikke er beboede.

PROLINE HAR RENSET FALDSTAMMER

Med nogle få undtagelser er alle faldstammer i Æblehaven nu renset. Den midlertidige toiletvogn ved Æblehaven 94-112 er kørt væk.

VI ER KLAR MED EN BRUGERVEJLEDNING TIL DIG

De nye vinduer, køleskabe, ovne og så videre er ikke altid lige brugervenlige. Derfor har mine kolleger lavet nogle vejledninger, som kan hjælpe dig med at finde rundt i de mange knapper og dimser.

Find din brugervejledning her

LIDT OM LYSET PÅ NOGLE FACADER

Lyset er tændt hele døgnet i de opgange, vi renoverer. Det er for at have lys til både beboere og håndværkere. Lyset indgår i vores entreprenørs byggepladslys, så det påvirker ikke din afdelings økonomi.

INFOPUNKT: NY PLADS TIL DET ENE AF SKILTENE

I august fik vi sat et par skilte op i området. Her kan du hente info om renoveringen på tryk.

Skiltet ved områdekontoret bliver brugt flittigt – det er dejligt at høre!

Det andet skilt bliver slet ikke brugt, så vi vil flytte det over på carporten mellem Æblehaven 74 og 106. Jeg håber, det gør informationen mere tilgængelig for alle.

MØD TINA OG REMI HVER TIRSDAG KL. 15-16

Beboerkoordinatorerne har ændret lidt i deres åbningstider på grund af et lidt beskedent fremmøde.

Nu sidder de klar til at tale med dig i byggeskuret ved Rønnebærparken 52 hver tirsdag kl. 15:00-16:00.

NYT I GÅRD 4: BLOK 54-57 (OPGANG 88-110)

Udvendige lysninger til opgangsvinduerne

Vi må rykke planen for, hvornår vi går i gang med vinduespartierne i trappeopgangene for hele gårdrummet.

  • Vi forventer at starte i starten af 2023
  • Vi forventer at være færdige til marts

Området bliver snart nemmere at færdes i

Entreprenøren udbedrer de sidste mangler, og byggeplads og jernplader er på vej væk.

Næste trin er gartneren, som forventer at gå i gang i starten af 2023 – måske endda lidt før. Det kan jeg følge op på i december.

Har du meldt fejl- og mangler til os?

Vi er klar til at gennemgå fejl- og mangler hos dig. Hvis du har meldt noget ind til os, vil vi snart varsle dig om, hvornår vi kan udbedre det.

Hold øje med postkassen.

BLOK 54 (OPGANG 106-110)

Intet særskilt nyt i denne blok.

BLOK 55 (OPGANG 88-92)

Fra den 1. december flytter nye og gamle beboere inde i de renoverede boliger i opgang 88 og i de nye tagboliger. Velkommen til dem.

BLOK 56 (OPGANG 100-104)

Intet særskilt nyt i denne blok.

BLOK 57 (OPGANG 94-98)

Intet særskilt nyt i denne blok.

NYT I GÅRD 5: BLOK 58-59 (OPGANG 112-130)

Meld fejl- og mangler til os

Vores entreprenør bliver færdig med at skifte vinduer og altanpartier i opgang 112-120 i løbet af de kommende uger.

Når de er færdige hos dig, får du en seddel i din postkasse. Udfyld den og send den til os, så vi kan få overblik over, hvad vi skal udbedre.

Sedlen ligger også på bosj.dk/reno-aeble under ’aktuelt’. Klik på ’Fejl og mangler: Vinduer og altanpartier’.

Aflever din seddel til os på områdekontoret Æblehaven 164, eller send den til Tina på tsb@bosj.dk.

BLOK 58 (OPGANG 112-120)

Tagboligerne er blevet hejst op, og vores entreprenør er i fuld gang med at arbejde i dem.

BLOK 59 (OPGANG 122 – 130)

Vores entreprenør forventer at kunne gå i gang med at udskifte vinduer i starten af 2023. Hold øje med postkassen.

NYT I GÅRD 6: BLOK 60-63 (OPGANG 132-162)

BLOK 60 (OPGANG 154-162)

  • Vores entreprenør arbejder på at være færdig med det tunge nedrivningsarbejde i uge 47. Når det er færdigt, vil det støje betydeligt mindre.
  • Der er kommet en materialehejs op ved gavlen på blok 60 og 61. Den bliver stående, indtil renoveringen er færdig i blok 61.

BLOK 61 (OPGANG 132-136)

Byggepladsen er efterhånden på plads med jernplader, hegn og hvad der ellers hører til. Snart kan vi gå i gang med selve renoveringsarbejdet. Hold øje med skiltene, når du skal forbi på byggepladsen.

BLOK 62 (OPGANG 148-152)

  • Nu er blokken blevet overdraget til entreprenøren, som er i gang med kloakarbejder og at rydde jord.
  • Vi begynder at rydde alle haverne den 25. november. Har du en have, skal vi bede dig om at fjerne nogle ting derude. Se varslingen i din postkasse.
  • starten af december opstarter nedbrydningsarbejdet på indgangsfacaden. Der vil være et øget støjniveau, og adgangsforholdene foran blokken vil blive ændret undervejs. Hold øje med skiltene, når du skal forbi byggepladsen.

BLOK 63 (OPGANG 138-146)

Entreprenøren er i fuld gang med at grave til fundament og kloak. De forventer at være færdige i uge 47.
Den hårde nedrivning af renoveringsopgangen er i fuld gang, og du kan forvente øget støj. Vi forventer, at arbejdet er færdigt i uge 50. Derefter bør støjniveauet blive mindre igen.

Med venlig hilsen

Kjeld Jørgensen
Projektleder
Byggeri