Lavenergibolig i træ

En Bolig-træ bolig er en lavenergibolig. Det betyder, at der bruges mindre energi end i en traditionel bolig, og på den måde vil du få lavere udgifter til varme og varmt vand.

For at opnå de lavere udgifter til varme, er det vigtigt, at du bruger ventilationen korrekt. Normalt råder vi vores beboere til at lufte ud med gennemtræk i 2 x 10 min dagligt. Men det råd skal du ikke følge, når du bor i en lavenergibolig.

En lavenergibolig er isoleret med et tykkere lag isolering end almindelige boliger, har energiruder og et moderne balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding, så der ikke spildes varme på udluftning. 
Ventilationen med varmegenvinding sørger for, at der hele tiden kommer frisk luft ind og rundt i hele boligen. Derfor er det slet ikke nødvendigt at lufte ud. Især om vinteren skal du undgå at lufte ud, da boligen skal holde på varmen.

Boligen har desuden el-radiatorer som suppleringsvarme. El-radiatorernes termostat indstilles til den ønsket varme, og så kobler de selv til og fra efter behov.

Denne side er opdateret 15/05-2019