Boligtyper

I Boligselskabet Sjælland administrerer vi boliger af disse typer:

Almindelige boliger

Almindelige lejeboliger (tidl. kaldet familieboliger) er betegnelsen for den mest almindelige boligtype hos Boligselskabet Sjælland. Boligerne er for alle – uanset om du er enlig, bor sammen med en partner eller har børn - og de findes i alle størrelser. 

Du kan skrive dig op til og søge almindelige lejeboliger her på hjemmesiden.

Studieboliger

Boligselskabet Sjællands mange afdelinger råder over en række studie- og ungdomsboliger, som du kan leje, hvis du er i gang med en SU-berettiget uddannelse eller har en læreplads.

I en 1-rums ungdomsbolig må der kun bo én person, mens der i en 2-rums ungdomsbolig skal bo to personer, hvoraf mindst en er under uddannelse.

Du kan skrive dig op og søge ungdomsbolig gratis her på hjemmesiden. Du kan også se hvilke ungdomsboliger, der tildeles af andre; f.eks. studieboligportalen s.dk.

Ældreboliger

En ældrebolig er for dig, som har behov for en handicapegnet bolig. Det omfatter et større badeværelse, ingen dørtrin, bredere hoveddør, fri passage under komfur og håndvask.

Ældreboliger udlejes ikke ud fra en almindelig venteliste. Her er det kommunen, som anviser lejere til ledige ældreboliger. Det er også kommunen, der vurderer, om du er egnet til en ældrebolig.

Seniorfællesskaber

Boligselskabet Sjælland har et enkelt seniorfælleskab - Kløverparken 2 i Roskilde - hvor det er et krav, at du er fyldt 50 år, samt at du har lyst til at deltage i afdelingens fællesskab. Det er beboerne selv, der vælger de nye beboere, men du skal stå på venteliste hos Boligselskabet Sjælland, før du kan søge bolig i Kløverparken 2.

Bofællesskaber

Vi har tre bofællesskaber. Læs mere

Denne side er opdateret 31/03-2022 af Udlejning