Satser, fortrydelse og reklamation
Prisen for at være opskrevet i boligselskabet udgøres af et årligt gebyr, som betales første gang ved opskrivningen. Gebyret dækker et års opskrivning, hvor du optjener anciennitet. Man kan sige, at du køber retten til at stå i kø til en bolig i selskabet, men der er ingen garanti for, hvornår du bliver tilbudt en bolig.
Gebyrsatserne for 2023 er:
- Oprettelsesgebyr via bosj.dk: 0 kr. Samtidig betales det årlige gebyr for 1. år:
- Årligt gebyr, almindelig lejebolig, passiv 135 kr.
- Årligt gebyr, almindelig lejebolig, aktiv boligsøgende via mail 260 kr.
- Årligt gebyr, almindelig lejebolig, aktiv boligsøgende via brevpost 600 kr.
- Årligt gebyr, ungdomsbolig (passiv eller aktiv) 0 kr.
Prisen dækker hele den fælles opskrivning til almindelige lejeboliger i både Boligselskabet Sjælland, Hvalsø Boligselskab og BoliGrøn.
Det årlige gebyr hedder i juridisk forstand et ’ajourføringsgebyr', ligesom oprettelsesgebyret kaldes opnoteringsgebyr. Passiv benævnes ’bero’ i lovgivningen, og almindelig lejebolig benævnes 'familiebolig'.
Der tages forehold for prisstigninger.
Betaling
Når opskrivning sker via internettet, betaler du også via nettet med betalingskort eller MobilePay. Du kan ikke få tilsendt betalingsinfo, medmindre du henvender dig telefonisk til Boligsøgning.
Du kan betale med MobilePay, Dankort, eDankort, Mastercard, Maestro, Visa, Visa Electron og JCB.
Fortrydelse og reklamation
Når du har skrevet dig op i boligselskabet og betalt gebyret, kan du ikke efterfølgende få refunderet gebyret.
Du har dog 14 dages fortrydelsesret, hvis du:
- Har skrevet dig op via bosj.dk og endnu ikke har brugt opskrivningen til f.eks. at få en bolig.
- Har betalt for et års fornyelse/forlængelse af din opskrivning via bosj.dk, og du i den periode, du har betalt for, ikke har brugt opskrivningen til f.eks. at få en bolig.
De 14 dage tælles fra den dag, du gennemførte betalingen på nettet. Du skal henvende dig til Boligsøgning, hvis du ønsker at fortryde dit køb.
Hvor lang tid gælder en opskrivning?
Hvis du er opskrevet i boligselskabet og derefter får en bolig, vil du automatisk beholde din anciennitet og fortsat skulle betale for din opskrivning. Du kan dog til enhver tid vælge at slette din opskrivning.
Denne side er opdateret 30/12-2022 af Udlejning