Spørgsmål og svar

Du skal genhuses midlertidig, hvis det arbejde der skal udføres i din bolig, er så omfattende, at det ikke er muligt for dig at bo der, imens det står på. 

Du bliver genhuset i en periode, mens vi renoverer din bolig. Når perioden er slut, flytter du igen tilbage til din egen bolig. 

• Her kan du læse om dine rettigheder ved genhusning

Du modtager et skema fra os ca. et halvt år før du skal genhuses. Her skal du oplyse os om dine ønsker og behov til genhusning. Ud fra dine ønsker, individuelle forhold og de muligheder boligselskabet har, finder vi en midlertidig bolig til dig. Skulle dine forhold ændre sig, er det vigtigt, at du kontakter boligselskabet og giver os besked.

Du får besked fra boligselskabet om hvilken bolig, du skal genhuses i. Vælger du at sige nej, skal du selv sørge for at finde en midlertidig genhusningsbolig. Finder du ingen genhusningsbolig, kan vi blive nødt til at opsige din lejekontakt.

Den midlertidige bolig vil oftest ligge i den samme boligafdeling. Det kan ske, at boligen ligger i en anden af boligselskabets afdelinger.

Du bliver varslet senest tre måneder før, du skal flytte til den midlertidige genhusningsbolig.

Under renoveringen skal du bo i en bolig, som boligselskabet finder. Vi er er forpligtet til at finde en bolig, der er passende i forhold til din husstands størrelse, eller som har samme antal rum som din nuværende bolig.

Du kan også selv finde en midlertidig bolig. Det kan være et sommerhus eller noget familie, som du kan være hos. Vælger du denne løsning, skal du stadig betale husleje hos boligselskabet, i de måneder, hvor din bolig renoveres.

Hvis du selv finder den midlertidige bolig, vil vi undersøge, om du kan få huslejereduktion i perioden. Vær opmærksom på, at du selv har ansvaret for at genhusningsperioden passer, selvom renoveringen skulle blive forsinket.

Nej, du skal ikke have ny lejekontrakt, når du flytter til den midlertidige bolig. Der laves en midlertidig aftale mellem dig og boligselskabet. Du fortsætter altså formelt set som lejer i din egen bolig.

Når renoveringen er slut, kan din lejekontrakt ændre sig. Det sker, hvis der fx er sket ændringer i boligens størrelse (antal kvm), eller at der er kommet et rum mere eller mindre. Du vil enten få et tillæg til din lejekontrakt eller en helt ny kontrakt, afhængig af ændringernes omfang.

Du skal ikke betale indskud i den midlertidige bolig.

Du vil fortsætte med at betale husleje i din egen bolig, mens du er genhuset. 

Hvis den midlertidige genhusningsbolig har en lavere husleje end din egen bolig, skal du betale mindre end du plejer i genhusningsperioden. Hvis huslejen er højere, skal du ikke betale ekstra.

Hvis du får boligstøtte, og din midlertidige bolig har en lavere husleje end din egen, så har du pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om dette. Du skal sende en kopi af din genhusningsaftale, så din boligstøtte kan blive reguleret i genhusningsperioden.

Du skal betale for dit forbrug i genhusningsboligen. Områdekontoret sørger for at tilmelde dig hos forsyningsselskabet. Forbruget i din egen bolig bliver betalt af byggesagen.  

Når du flytter fra din egen bolig hen til den midlertidige bolig, laver vi et syn af din bolig. Din bolig skal ikke sættes i stand, da den skal renoveres. Du skal dog betale for evt. mislighold af boligen, medmindre det ødelagte ikke skal bevares efter renoveringen. Det afgøres ved et syn, om der er noget mislighold, som du skal betale.

Du kan ikke forvente, at den midlertidig bolig er istandsat, når du flytter ind. Du skal ikke betale for istandsættelse af den midlertidige bolig, når du flytter hjem igen. Dog skal du betale for evt. mislighold i den midlertidig bolig.

Hvis du stadig afskriver på værdien af fx et nyt køkken eller badeværelse, og disse skal renoveres, kan du få nogle af pengene tilbage, hvis afskrivningsperioden ikke er udløbet.

Hvis du fx har lavet et nyt køkken, og der er gået 10 år, fra du fik det godkendt i Råderet, har du ikke længere ret til økonomisk godtgørelse, fordi et køkken afskrives over 10 år.

Hvis du er i tvivl, om du kan få godtgjort dine udgifter, er du velkommen til at kontakte os.

Du skal ændre postadresse midlertidigt, men du må ikke ændre folkeregisteradresse.

Du ændrer din postadresse på denne side hos PostNord. Vær opmærksom på, at en midlertidig ændring af din postadresse gælder højst 6 måneder.

Husk også at give besked om din midlertidige bopæl til institutioner og skole, eller hvis du får kommunale hjælpemidler. 

Byggeprojektet betaler for, at et flyttefirma kommer og hjælper dig med at flytte dine ting. Det gælder både, når du skal flytte til og fra genhusningsboligen.

Flyttefirmaet kontakter dig, når det er tid til at flytte. I aftaler et møde, hvor I sammen planlægger flytningen. På mødet vurderer flyttefirmaet, hvor mange flyttekasser, du skal bruge, og hvor lang tid flytningen tager. I særlige tilfælde af sygdom eller handicap, skal du kontakte genhusningskoordinatoren.

Boligen skal være helt tom, også selvom et rum ikke skal renoveres. Det skyldes både forsikringsforhold, og at vi skal syne hele boligen.

Er der ikke plads til alle dine ting, fordi den midlertidige genhusningsbolig er betydeligt mindre, vil boligselskabet vurdere, om du bliver tilbudt opmagasinering.

Du bør kontakte dit forsikringsselskab for at afklare, hvordan du bliver rigtigt dækket under midlertidig genhusning og ved opmagasinering.

Du bør afklare dette med dit forsikringsselskab:

• Dækning af dit indbo på din midlertidige adresse, og hvordan forsikringsselskabet skal have besked når du flytter
• Dækning af skader ved transport af dine ting, og hvordan det dokumenteres
• Dækning af skader ved opbevaring hos eksternt lager, kælderrum, familie mv. og hvordan det dokumenteres

Har du ikke en indboforsikring, anbefaler vi at du tegner en.

Ja, hvis ingen af delene bliver nedlagt i forbindelse med renoveringen.

Hvis dit bi-lejemål (garage, kælderrum eller lign.) bliver nedlagt i forbindelse med renoveringen, vil vi ikke kunne garantere, at du kan få et andet bi-lejemål. Hvis du ikke har adgang til dit bi-lejemål i en periode pga. byggeriet, vil du normalt ikke skulle betale leje for det i perioden. 

Bor du i en almindelig bolig, men ønsker at blive genhuset i en ældre- eller plejebolig, skal du ansøge om det hos kommunens visitationsenhed. Det er kommunen, der beslutter, om du er berettiget til sådan en type bolig.

Er du alvorligt syg eller handicappet, er det vigtigt, at du oplyser det ved dit møde med genhusningskoordinatoren. Her er det en god idé at have en lægeerklæring med. Vi hjælper gerne, men vi har ikke pligt til at tage særlige hensyn til dine behov.

Får du hjemmepleje i din nuværende bolig, får du det også i den midlertidige bolig. Du skal huske at kontakte hjemmeplejen, inden du skal genhuses.

Har du nogle hjælpemidler eller handicapindretninger i din bolig, som skal flyttes med til din midlertidige genhusningsbolig, skal du både kontakte kommunen og oplyse det på skemaet med dine ønsker til genhusning.

Har du en kontaktperson/mentor i din kommune, kan du med fordel informere ham/hende om din genhusning. De kan også være behjælpelig med at skifte adresse og planlægge din genhusning i samarbejde med boligselskabet.

Hvis du ikke er tilfreds med beslutningen om, at du skal midlertidigt genhuses, så kontakt vores genhusningskoordinator. Vi vil gerne indgå i dialog, for at finde en løsning der fungerer bedst muligt for dig.

Hvis I ikke kan blive enige om en løsning, kan du sende en skriftlig klage.

En helhedsplan er det dokument, som skal bruges når afdelingen søger støtte til en renovering hos Landsbyggefonden. Helhedsplanen sammenfatter typisk en række tekniske undersøgelser af afdelingen, et skitseprojekt fra en arkitekt og en analyse af afdelingens nuværende og fremtidige situation.

Helhedsplanen præsenteres i forbindelse med beboermøder, hvor det er beboerne der skal godkende planen, før den kan sendes til behandling i Landbyggefonden.

Landsbyggefonden er en fond, der bl.a. giver støtte til renovering og nybyggeri af almene boliger.

Pengene i Landsbyggefondens kommer fra almene boligafdelinger, der er færdige med at betale de lån, der blev taget da afdelingen blev bygget. Når boligafdelingens lån er betalt ud, fortsætter de med at betale det samme beløb hvert år, og disse penge går så ind i fonden.

Landsbyggefondens midler er begrænsede, og de vurderer derfor boligafdelingens ansøgningsmateriale og beslutter på den baggrund, om der gives støtte til alle dele i renoveringsprojektet.

En boligafdeling kan søge om støtte til at forny og fremtidssikre dens boliger, så de imødekommer nutidens og fremtidens krav til boliger og samtidig bevarer sin attraktivitet. Når man får støtte fra Landsbyggefonden, betaler boligafdelingen ikke selv for hele renoveringen.

Boligafdelingen får ikke bare støtte, fordi afdelingen har glemt at sætte penge til side til almindelig vedligeholdelse over årene. Afdelingen kan derimod få støtte til større byggeskader eller ekstraordinære ændringer som fx boligsammenlægninger og tilgængelighedsboliger.

Gennem en helhedsplan  kan man få støtte til ekstraordinære forhold. Man kan ikke få støtte, hvis afdelingen selv burde have sat penge til side til renoveringsarbejderne.

Eksempler kunne være større byggeskader, der ikke kunne forudses, eller at der er opstået behov for sammenlægninger af boliger eller for tilgængelighedsboliger på grund af den generelle samfundsudvikling. 

Når en afdeling har stemt ja til en foreløbig helhedsplan, skal den behandles i Landsbyggefonden. De undersøger og vurderer indholdet i planen. 

Herefter kommer Landsbyggefonden på besigtigelse i afdelingen. Her kigger de på afdelingen og vurderer hvilke dele af renoveringsprojektet, der kan få økonomisk støtte. Besigtigelsen er på den måde et vigtigt skridt i renoveringsprocessen.

Det er boligselskabet, der i samarbejde med afdelingsbestyrelsen kan beslutte at starte forarbejdet til en renovering af afdelingen med støtte fra Landsbyggefonden.

Når beslutningsgrundlaget er på plads, bliver helhedsplanen præsenteret på et beboermøde. Her skal beboerne beslutte, om renoveringen skal gennemføres.

Ofte skal en afdeling renoveres, fordi bygningerne er nedslidt eller har bygningsmæssige problemer. Når en afdeling skal renoveres vil vi oftest søge støtte hos Landsbyggefonden, for at undgå en urealistisk høj huslejestigning.

Det tager mange år at gennemføre en renovering med støtte fra Landsbyggefonden. 7-10 år er ikke unormalt. Der kan være stor forskel på, hvor omfattende renoveringsplanerne er, der skal laves mange undersøgelser, og der er en del sagsgange hos Landsbyggefonden og kommunen, der også tager tid.

På afdelingens side på bosj.dk kan du under ’Projektfaser og dokumenter’ se en beskrivelse af de enkelte faser i et renoveringsprojekt og deres typiske varighed.

Som beboer inviteres du til orienterings- og dialogmøder, hvor du kan stille spørgsmål og give din mening tilkende. Det er også beboerne i afdelingen, der beslutter om renoveringen overhovedet skal gennemføres.

Beboerne bliver typisk også repræsenteret i et byggeudvalg, som er i dialog med boligselskabet undervejs.

Et byggeudvalg skal sørge for, at byggesagen planlægges og gennemføres med mest muligt hensyn til beboerne. Byggeudvalget skal repræsentere alle beboerne og følger byggesagen tæt. Udvalget er med til at igangsætte og planlægge projektet, og de inddrages i mere detaljerede beslutninger om projektet. Udvalget skal ikke administrere byggesagen; det gør boligselskabets projektleder.

Medlemmerne af byggeudvalget vælges af alle beboerne på et afdelingsmøde. Medlemmerne kan både stamme fra afdelingsbestyrelsen eller være nogle af de andre beboere.

I en boligafdeling med et stort behov for renovering, vil huslejen typisk skulle stige over en årrække. Typisk stiger huslejen mindre, hvis der kommer støtte til renoveringen fra Landsbyggefonden.

Når projektet er så langt, at du som beboer skal stemme om den endelige helhedsplan, vil du både vide hvad projektet konkret går ud på, og hvor meget huslejen vil stige ved henholdsvis et ja eller nej til helhedsplanen.

Rådgiveren i byggesagen er typisk et arkitekt- eller ingeniørfirma. Rådgiveren vil i den indledende fase, i tæt dialog med byggeudvalget, sætte rammerne for renoveringsprojektet. Rådgiveren udarbejder bl.a. beskrivelse af byggeopgaven og udbudsmaterialet. Rådgiveren vil typisk være med på byggeudvalgsmøder og beboermøder for at fremlægge oplæg og besvare spørgsmål.

Undervejs i projektet vil der ofte blive skiftet rådgiver for at overholde udbudsreglerne.

Under selve byggeriet er det rådgiveren, der fører tilsyn og har ansvaret for byggeledelsen, herunder indgår aftaler med entreprenøren på bygherrens vegne.

Når boligselskabet skal vælge en entreprenør til et større renoveringsprojekt, skal vi overholde reglerne i tilbudsloven. Formålet er at få valgt en entrepenør, der kan renovere afdelingen ordentligt til en god pris.

Det betyder, at vi skal beskrive renoveringsopgaven, og så skal flere entreprenører byde ind på, hvordan de vil løse opgaven, og hvad deres pris er. Boligselskabet skal så ud fra nogle præcise kriterier udvælge det bedste bud.

Hele denne proces kaldes en licitation, og det kaldes også et udbud.

Entreprenøren udfører selve byggearbejdet, som beskrevet i den kontrakt, der indgås med boligselskabet.

Typisk vil entreprenøren have direkte kontakt med beboerne, når der skal arbejdes i den enkelte bolig.

Inden vi går i gang med selve byggearbejdet i din bolig, varsler boligselskabet eller entreprenøren dig om det arbejde der skal laves. Ifølge loven skal vi minimum varsle dig tre måneder før renoveringsarbejdet ca. går i gang.