Sådan fungerer login med Facebook

På bosj.dk kan du som bruger vælge at tilknytte din Facebook-profil til din bruger. På den måde behøver du ikke at taste hele dit NemID eller huske dit interessentnummer og adgangskode, så længe du er logget på eller kan huske dit login til Facebook.

Bemærk, at muligheden for at tilknytte et socialt login kun tilbydes brugere, der har tilladt os at opbevare sit CPR-nummer.

Fordele ved at tilknytte socialt login

  • Det er hurtigere at logge ind end med NemID
  • Du slipper for at huske særlige loginoplysninger til bosj.dk
  • Hvis din browser er logget ind på Facebook, vil du også automatisk blive logget ind på bosj.dk. 

Note: I videoen vises og omtales også login med din Google-konto. Denne mulighed forsvandt i februar 2019, da Google lukkede ned for funktionerne i Google+.

Du skal (som altid) være opmærksom...

Det er altid vigtigt at være bevidst om, hvornår du giver andre adgang til dine oplysninger på nettet. Derfor bør du også være bevidst om, hvornår du er på din egen telefon / computer, som andre ikke bruger - og hvornår du er på biblioteket eller hos en ven, som du ikke ønsker skal kunne skrive på din Facebook-væg.

Jo mere du tilknytter login til dine sociale konto, desto vigtigere er dette - for så vil vennen f.eks. også kunne se om du søger bolig - eller hun kan gøre din boligsøgning passiv.

Sørg derfor altid for at logge ud igen, når du ikke sidder på din egen adgangsbeskyttede mobil eller computer.

Det er efter vores vurdering ikke mere risikabelt at tilknytte din Facebook end at bruge interessentnummer og adgangskode på bosj.dk - for der kan vennens computer også huske adgangskoden, hvis du kommer til at vælge dette - og vennen kan i nogle tilfælde se din kode og prøve, om den også virker hos Google eller på en datingside.

NB: Måske er 'ven' for meget sagt i denne sammenhæng, men vi håber det illustrerer pointen.

Denne side er opdateret 20/02-2019 af Kunder & kommunikation