I forbindelse med beslutningen om udskiftning af vinduer i afdelingen, er det ikke muligt at afholde et ekstraordinært afdelingsmøde i foråret 2021 som et almindeligt fysisk møde grundet corona-situationen. I stedet er der disse muligheder for spørgsmål, debat og afstemning via hjemmesidens debat- og valgsystem, telefonen og brev:
Spørgsmål og debat
I online debat- og valgsystemet kan du som beboer stille spørgsmål og se eller kommentere andres spørgsmål eller indlæg. Dialogen er åben fra 23. marts kl. 8.00 til den 6. april kl. 13.00.
Du kan også stille dit spørgsmål til en medarbejder i boligselskabet via telefon 46 35 25 90 på disse tidspunkter:
- Torsdag d. 8. april: kl. 15.00-16.00
- Fredag d. 9. april: kl. 13.00-14.00
Afstemning
Alle beboere kan logge ind i debat- og valgsystemet og stemme digitalt fra tirsdag den 6. april kl. 13.00 til mandag den 12. april kl. 13.
Hvis du ikke har mulighed for at stemme digitalt, skal du senest tirsdag den 6. april kl. 9.00 aflevere en seddel om, at du ønsker at brevstemme. Læs mere i det materiale, der vedlægges sammen med mødeindkaldelsen.
Log ind i debat- og valgsystemet
Både beboere og alle andre kan se spørgsmål/indlæg og kommentarer i debat- og valgsystemet uden at logge ind.
Men du skal logge ind for at:
- Se navn og billede på debattøren
- Stille et spørgsmål
- Skrive en kommentar
- Afgive din stemme
Opret en bruger i systemet, og brug NemID når systemet beder om det for at tjekke, om du er fyldt 18 år og har folkeregisteradresse i afdelingen.
Hvis I er to voksne beboere i din bolig, kan I enten stemme begge to, eller den ene kan nøjes med at stemme (i så fald tæller stemmen dobbelt).
Du kan få hjælp til at bruge debat- og valgsystemet hér.