Landlyst i Svinninge

Stationsbyen Svinninge udvider og opfører et nyt boligområde i den sydvestlige del af byen. Det nye boligområde kommer til at koble sig på det eksisterende boligkvarter syd for byen med kig ud over åbne marker. I det nye boligområde skal vi bygge et seniorbofællesskab med 40 attraktive boliger.

Boligerne

De 40 boliger er placeret i området Mælkebøttehaven i det nye boligområde. Boligerne får en god planløsning med gennemgående lysindfald og åbent køkken i forbindelse med stuen. Fra boligernes stue kommer der udgang til et mindre privat udeområde.

Der kommer boliger i forskellige størrelser og plan - to og firerumsboliger i både 1 og 1½ plan. Boligafdelingen bliver et seniorbofællesskab med fokus på både enlige seniorer og par fra 50/55+ år og uden hjemmeboende børn. De forskellige boligstørrelse giver liv og forskellighed til boligområdet. Med en jævn aldersspredning kan yngre og lidt ældre seniorer bidrage til fællesskabet i det nye boligområde på forskellige måder. For en del mennesker betyder dette et udvidet naboskab med mulighed for nye venskaber, nabohjælp, og en tryghed i hverdagen.

Mellem boligerne kommer der indbydende fælles grønne friarealer med træer, buske, enggræs og vilde blomster, som passer godt ind i byens nuværende landskabelige træk. I dette område er fællesskabets fælleshus også placeret.

Vejledende plantegninger

Byggeriet

Der er fokus på at tilpasse bebyggelserne til områdets særlige landskabelige træk, for at opnå en arkitektonisk, spændende oplevelse.

Bygningerne bliver udført så minimalistisk som mulig uden udhæng i skarpe og rene linjer. Boligernes facader bliver en blanding af skifer og træ i mørke nuancer. Boligernes tag udføres også i mørke nuancer. Boligerne får sorte træ/alu vinduer for minimal vedligeholdelse.

Lokalområdet

Boligerne kommer til at ligge i stationsbyen Svinninge. Byen ligger i det nordvestlige Sjælland med kun ca. 15 km til Holbæk, og ca. 24 km til Kalundborg.

I byen er der skole, børnehave, fritidsordning, idrætsfaciliteter, dagligvarebutikker, bager, forsamlingshus og meget andet, som kun ligger få hundrede meter fra det nye boligområde.

Boligerne bliver placeret i en ny udstykning i byen mellem indbydende grøn natur og byens aktiviteter, som bindes sammen af stisystemer.

Fakta

Antal boliger

40

Boligtype og størrelse

2-rums boliger på 65 m2 i ét plan

3-rums boliger på 92 m2 i ét plan

4-rums boliger på 112 m2 i to plan

Boligfordeling

17 stk. 2-rums boliger

16 stk. 3-rums boliger

7 stk. 4-rums boliger

Energiklasse

BR18 Lavenergi

Eksempel på forventet husleje 

2-rums boligerne får en husleje på ca. 5.700 kr. ekskl. forbrug. Indskud ca. 31.300 kr. 

3-rums boligerne får en husleje på ca. 7.900 kr. ekskl. forbrug. Indskud ca. 43.500 kr. 

4-rums boligerne får en husleje på ca. 9.500 kr. ekskl. forbrug. Indskud ca. 52.600 kr.

Forventet byggestart

September 2023

Forventet indflytning

December 2024

Indvendige trapper

Ja, der er indvendige trapper i toplansboligerne.

Elevator

Nej

Parkering

Ja, der kommer parkering nær boligerne 

Husdyr

Det er tilladt at medbringe ét husdyr (hund/kat) ved indflytning i den nye boligafdeling Landlyst. Dyret skal registreres, og der må ikke anskaffes nye dyr før 1. afdelingsmøde har godkendt regler om husdyr.

Sådan får du en bolig i Landlyst

Du kan endnu ikke skrive dig op til boligerne, men vi anbefaler dig, at skrive dig op i Boligselskabet og begynde at samle anciennitet. Du kan også melde dig til vores nyhedsbrev for boligsøgende, og holde dig orienteret om vores nybyggerier, og få besked når vi åbner for ventelisten.


I takt med at byggeriet skrider frem, vil vi opdatere oplysningerne om byggeriet. Alle oplysninger og billeder er vejledende.