Er du studerende eller lærling og mangler en studiebolig? Har du en datter eller søn, der snart skal studere eller skal i lære - og i den forbindelse gerne vil flytte hjemmefra?
Så se her:
Vi er netop nu i gang med at færdiggøre 46 studieboliger i vores nye boligafdeling Universitetsparken. Her kommer både 1-rums og 2-rums boliger, som har en god planløsning, der gør det muligt at bo to i samme bolig. Boligerne står klar til indflytning d. 15. oktober 2022.
Universitetsparken består af i alt 81 studieboliger. De unge beboere i første etape med 35 boliger flyttede ind i oktober 2021.
Oplev studieboligerne til åbent hus
Vi inviterer til åbent hus d. 27. juni kl. 13.00-16.00, hvor du kan komme ind og opleve en møbleret 1-rums og 2-rums bolig.
Vi står klar til at byde dig velkommen ved den nye boligafdeling, der ligger på Universitetsparken 7, 4000 Roskilde.
Sådan får du en af boligerne
Du kan allerede nu skrive dig op til boliger på s.dk. Vi anbefaler også, at du skriver dig op i Boligselskabet Sjælland - det er gratis at skrive sig op til en ungdomsbolig.
Efter åbent hus har du frem til d. 10. august til at skrive dig op. Herefter starter vi udlejningen, og forventer at give besked i de efterfølgende uger til de heldige nye beboere, der får en bolig.
/cel