Coronakrisen har vendt op og ned på mange ting. Pludselig kunne de fleste få øje på, at renovering af almene boliger ville være en et godt - og for staten gratis - bidrag til at løfte boliger og beskæftigelse efter coronakrisen.
I næsten en måned gik et flertal udenom regeringen derfor rundt med et ønske om at sætte gang i de projekter, der allerede lå færdigbehandlede i Landsbyggefonden. Det fik flere kommentatorer til at pege på, at det ville være pinligt, hvis en boligaftale skulle udvikle sig til en tabersag for en socialdemokratisk regering.
Boligpolitikken rykkede ind på den politiske hovedscene
Fredag morgen fik boligpolitikken så en central plads på den politiske scene, da Statsministeren tog den med i sin tale på arbejdernes internationale kampdag, 1. maj.
"Regeringen foreslår, at der afsættes 30 milliarder kroner til renoveringer af almene boliger. Pengene skal blandt andet bruges på energirenoveringer og kommer derfor både klimaet og beskæftigelsen til gavn", sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun holdt sin 1. maj-tale fra Arbejdermuseet i København.
Fire timer senere fremlagde boligminister Kaare Dybvad Bek og klimaminister Dan Jørgensen de nærmere detaljer i Eigtveds Pakhus på Christianshavn.
FAKTA
Faktaark om udspillet
Regeringens forslag er, at de efterhånden berømte 453 renoveringsprojekter der er "godkendte" i Landsbyggefonden igangsættes i år. Det betyder at tusindvis af almene beboere får de endelige projekter at se og skal stemme om dem så hurtigt som boligselskaberne kan nå at gøre forslagene klar. Håndværkerne kan dermed komme i gang i løbet af 2021 og med renoveringer for 18,4 mia. bliver der skabt ca. 10.000 arbejdspladser.
Men de 453 renoveringsprojekter er skabt i en virkelighed før klimaloven, hvor et bredt politisk flertal har sat forpligtet sig til at forbedre landets klimaprofil. Og her er bidraget fra de mange renoveringsprojekter ikke imponerende.
"Dilemmaet er, hvor mange af pengene, der skal bruges nu", sagde boligminister Kaare Dybvad Bek til Altinget efter fremlæggelsen.
"For hvis vi laver en hurtig igangsætning, som er nødvendig på grund af coronakrisen, bliver det sværere at lave ambitiøs klimaindsats, hvorimod hvis vi skubber flere projekter, vil man kunne fokusere mere på klimatiltagene."
"Når vi taler de små projekter, som også giver arbejde til alle de små håndværkere, skal de bare sættes i gang hurtigst muligt. Men nogle af de store byggeriprojekter for 200-300 millioner kroner kan man potentielt sagsbehandle på ny, så det er muligt at få den klimamæssige del mere med ind. Og det vil tage længere tid. Det er en afvejning mellem klima og beskæftigelse," siger ministeren.
Boligministeren antyder dermed, at de største projekter skal gennemgås igen. Samtidig bliver energibesparelser et krav i den næste runde af projekter - dem der skal godkendes i 2021 - 2026, hvor der er afsat 11,6 mia. kr.
Derfor skal retningslinjerne for Landsbyggefonden skrives om, og regeringen foreslår, at energibesparelser bliver gjort til et formål, der går "hånd i hånd" med renovering. Samtidig skal Landsbyggefonden kunne garantere energibesparelser overfor beboerne.
FAKTA
Udspillets hovedpunkter
- Regeringen foreslår, at der afsættes 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering i den almene boligsektor i perioden 2020-2026.
- Heraf afsættes der 18,4 mia. kr. til at gennemføre ventelistens projekter hurtigst muligt.
- Landsbyggefonden skal fremover også prioritere støtte til sager med energibesparende tiltag sammen med sager, der indeholder udbedring af byggeskader og sunde boliger. Trang og grønne tiltag skal fremover gå hånd i hånd.
- Der etableres en garantiordning i Landsbyggefonden, som skal garantere for rentable energiinvesteringer for op til yderligere 3 mia. kr.
- Der afsættes en pulje på 50 mio. kr. i alt i 2021-2026 til udskiftning af oliefyr i almene bygninger. Det skal medvirke til, at vi kan udfase stort set alle oliefyr i sektoren.
- Pulje på 150 mio. kr. i alt i 2021-2026. i forsøgsmidler til en mere grøn og bæredygtig almen boligsektor bl.a. til forsøg med varmepumper i større bygninger.
Regeringens forslag til fordeling af 30 mia. til renovering i de kommende år. Foto af faktaark fra pressemødet.
Forslaget sparker en åben dør ind
Flere boligordførere, herunder Venstres Heidi Bank, var hurtigt ude at sige, at regeringens forslag sparker en åben dør ind. Med det mener de, at alle er enige om at igangsætte "køen" i Landsbyggefonden.
Men Søren Egge Rasmussen, der er mangeårig boligordfører for Enhedslisten, har haft lommeregneren fremme, og med den er renoveringsniveauet efter 2020 ikke prangende, mener han.
"Godt at regeringen nu også vil afvikle køen i Landsbyggefonden. Men 30 mia. er for lidt over seks år. I nuværende boligaftale er der 3 mia. årligt til renoveringer. Regeringen vil fremover afsætte 2 mia. Enhedslisten 5 mia.", skriver han på Twitter.
Hvad kan vi forvente af forhandlingerne?
Der er et stort flertal for den første halvdel: at sætte gang i den såkaldte "kø" af projekter. Jonas B. Whitehorn, der er politisk konsulent i Boligselskabet Sjælland, peger derfor på, at forhandlingerne kan komme til at dreje sig om den anden halvdel - altså efter 2020.
"Når Enhedslisten beder om 5 mia. til renovering, skal man huske, at politikerne altid kan vende tilbage til aftalen på den anden side af coronakrisen og justere niveuaet. Vi skal også huske, at de penge, der bliver brugt denne gang, bliver taget fra fremtiden og først bliver indbetalt til Landsbyggefonden om 20 år."
Jonas B. Whitehorn peger på, at selvom hovednummeret i en boligaftale er renoveringsrammen, plejer aftalerne også at indeholde andre ting.
"Klima og energi kommer givet til at spille en rolle, og det er også i beboernes interesse. Det er nemlig ofte de tiltag, der giver bedre indeklima og lavere boligudgifter. Her står pensionskasserne for eksempel klar til at investere, så pengene ikke behøver komme fra Landsbyggefonden. Der kan være op mod 20 mia. kr. i energiforbedringer, der kan betale sig selv hjem over en lavere energiregning."
"Endelig er de almene boliger ved at finde sine ben efter ghettopakken. Men der er samtidig lagt op til noget der ligner en halvering af det boligsociale arbejde, noget der især vil ramme rimelig fredelige boligområder udenfor de såkaldt hårde ghettoområder. Det er lidt svært at forestille sig, at man vil skære her med åbne øjne", slutter han.
Forhandlingerne starter mandag d. 4. maj kl. 14.00.