CoConference er årets afsluttende højdepunkt for COROs arbejde med at udvikle nye bæredygtige løsninger, og årets CoConference blev dermed den fjerde i rækken. Tanken er, at studerende, uddannelsessteder og virksomheder sætter sig sammen og udvikler løsninger på opgaver, der kommer fra virkeligheden. Derfor deltager Boligselskabet Sjælland aktivt som opgavestiller.
Årets udfordringer drejede sig blandt andet om at skabe ejerskab til den grønne omstilling.
1.300 studerende og 150 virksomheder deltog i årets CoConference, der af samme grund blev afholdt som et kæmpe stort virtuelt møde.
Direktør Bo Jørgensen havde fået den ærefulde opgave med at være årets konferencier. En opgave han løste med højt humør og overblik, klædt i fuld pingvin. Årets CoConcept var nemlig fest.
Roskildes borgmester Tomas Breddam talte til de deltagende studerende og virksomheder om styrken ved at arbejde sammen.
En gnist, hvor beboerne tager aktivt del i den grønne omstilling
Boligselskabet Sjællands udfordring handlede om at skabe en gnist hos den enkelte beboer om at tage del i den grønne omstilling. Det kom der 50 forslag til, fra ligeså mange teams.
Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt valgte to projekter ud.
Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt modtog 50 løsninger på en udfordring, der gik på at beboerne tager den grønne omstilling til sig.
To teams vandt boligselskabets udfordring
Team Green Heart foreslog som løsning en gavekurv, der skal inspirere til en bæredygtig livsstil i hjemmet med forskellige produkter, der arbejder med at spare på vand, varme og energi. Gavekurven kan for eksempel gives ved indflytning eller til ambassadører i boligområderne. Indholdet kan være alt fra vandbesparende perlatorer og genanvendelige sugerør til ny teknologi.
Just like me blev valgt på et projekt om at lave et stort, fælles klædeskab. Her kan beboerne hænge tøj, de ikke længere bruger, og samtidig tage et andet stykke tøj ud af klædeskabet. Tøj bliver nemlig brugt helt ned til 7-8 gange inden det bliver smidt ud eller glemt. Projektet lægger sig i forlængelse af nye regler for affaldssortering, hvor tekstil kommer til at spille en større rolle i forhold til genbrug og genanvendelse.
I overgangen til årets prisuddelinger blev der tryllet virtuelt med Lars Udengaard som CoSurprise.
...og prisen går til
Som afslutning på konferencen blev årets priser uddelt. De tre priser på 10.000, 15.000 og 20.000 kroner skulle gives til de mest nytænkende projekter.
Team Frederik Gutfeldt fra Roskilde Handelsskole vandt 10.000 kr., som blev uddelt af COROs direktør Karolina Osipowska.
Genbrugsspillet var et svar på ARGOs udfordring. I spillet arbejder man på en genbrugsstation. Det er udviklet af to studerende på Zealand.
...og den helt store pris går til
Årets store pris gik til Team Green Heart fra DTU, for at have lavet løsningen til Boligselskabet Sjælland med en gavekurv med bæredygtig inspiration. Prisen blev overrakt af akademichef Peter Swalbe og direktør Karolina Osipowska.