Regeringen har genindført håndværkerfradrag. En lejer kan f.eks. trække udgifter til malerarbejde fra i forbindelse med fraflytning. Det kræver dog, at du gør det i god tid. Du skal nemlig have bopæl i lejligheden og det skal ske før du afleverer dine nøgler. Har der først været fraflytningssyn, kan du ikke trække udgifterne fra.
Benytter du dig af en vinduespudser, barnepige fra et firma eller rengøringshjælp er der også muligheder for at benytte håndværkerfradrag.
Du kan læse mere på skat.dk
Fakta:
- Håndværkerfradraget er genindført med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Ordningen i 2015 er den samme som i 2014.
- Ca. 1. oktober kan du indberette dit fradrag til årsopgørelsen for 2015 i et særligt modul. Så husk at gemme kvitteringerne.
- Ca. 1. oktober kan du også ændre din forskudsopgørelse, så du kan få et større fradrag de sidste måneder af 2015.
- Fradraget er på op til 15.000 kr. om året inklusive moms.
- Du kan kun få fradrag for arbejdsløn.
- Arbejdet skal stå på listen med godkendte ydelser på skat.dk
- Du skal betale for arbejdet senest 29. februar 2016.
Lejere kan også få håndværkerfradrag.
Der er dog tre betingelser:
- Du skal selv betale for arbejdet.
- Du skulle have ret til at vedligeholde boligen (ved vedligeholdelsesarbejde).
- Du skulle bo i boligen, mens arbejdet blev udført.
Bemærk. Er du en af de lejere, som har B-ordning, er pengene på vedligeholdelseskontoen ikke dine penge. Derfor kan du ikke få fradrag for udgifter, som er betalt via B-ordnings-vedligeholdelseskontoen.
mly