13/12-2017 Nyhed til alle

Hvidt arbejde blev alt for hvidt

Snerydningsudbud skulle ruste os mod snemasser. I stedet blev sneen liggende. Nu hjælper ejendomsfunktionærerne til.

  Foto: Jonas B. Whitehorn

”Vi lægger os fladt ned. Firmaet har ikke løst opgaven.”
Så klar er meldingen fra direktør Bo Jørgensen, efter at der blev lavet status efter en lang dag ovenpå årets første egentlige snevejr. En ekstern leverandør kunne lave snerydningen billigere end boligselskabet selv, og samtidig ville boligafdelingerne stå bedre rustet, hvis der igen kom tung sne som for to år siden. Sne, der ødelagde de almindelige maskiner.

Men to dage i træk gik varslingen galt. I stedet kunne forundrede ejendomsfunktionærer møde ind til glatte fortove og tyk sne. Og reaktionerne fra beboerne var ikke til at tage fejl af. Så dårlig service er vi ikke vant til i Boligselskabet Sjælland.

”Jeg har bedt ejendomsfunktionærerne, som kender områderne, salte og rydde sne i dag”, siger Bo Jørgensen. ”Nu arbejder vi på højtryk på at finde en holdbar løsning.”

Henvendelse om denne side til Kunder & kommunikation