1/6-2018 Nyhed til alle

Idræt i boligområder: I forening eller larm i gaden

Både forenings- og gadeidrætten er på banen i boligområderne. Det er super sjovt, men giver det også mening? Vi står bag folkemødedebat.

Udviklingschef Francisco Ortega præsenterer resultaterne fra Idrætsbiblioteket på Folkemødet. Det sker lørdag den 16. juni kl. 14.00 på Domens terrasse. I samtalen har han inviteret streetidrættens direktør Morten Bo Andersen fra GAME og foreningsidrættens lobbyist Preben Astrup. Samtidig deltager Maja Pilgaard, der som direktør for Idrættens Analyseinstitut har friske undersøgelser i hånden, og Køgeborgmester Marie Stærke.   Foto: Jonas B. Whitehorn

Folkemødet 14. - 17. juni bliver igen ramme for rekordmange debatter og events om klima- og miljøpolitik, økonomi, sundhed og meget, meget andet. Boligselskabet Sjælland sørger igen i år for en Fokemødebus for beboervalgte, så det er muligt at deltage om lørdagen. Samtidig står vi bag en samtale om foreningsidrætten bliver for presset af nye street-aktiviteter i boligområderne.

Idræt som fælleskabende aktivitet er i dag et af de vigtigste redskaber det boligsociale arbejde i Danmark. Men med gadeidrættens indtog i boligområderne er spørgsmålet om bæredygtighed og foreningsudvikling stadig mere presserende. For er gadeidrætten udtryk for bæredygtige tiltag eller er det blot farverige aktiviteter udført af dygtige projektmagere? Og har foreningsdanmark sovet i timen, så gadeidrætten i dag er et vigtigt og nødvendigt alternativ til de børn og unge, der ikke i dag er del af det etablerede foreningsliv i udsatte boligområder?

Køges borgmester Marie Stærke deltager i debatten om hvilken betydning idrætsprojekterne har i udsatte boligområder. Her ses hun ved vælgermøde ved valgkampen i 2017 i Karlemoseparken.

Udviklingschef Francisco Ortega inviterer til debat om foreningsidræt og gadeidræt i udsatte boligområder på Folkemødet. Det sker lørdag den 16. juni kl. 14.00 på Domens terrasse.
I samtalen har han inviteret streetidrættens direktør Morten Bo Andersen fra GAME og Preben Astrup fra Danmarks Idrætsforbund. Marie Stærke har solid erfaring med projekterne, både som Køges borgmester og som tidligere formand for Center for boligsocial udvikling (CFBU). Samtidig deltager Maja Pilgaard, der som direktør for Idrættens Analyseinstitut har friske undersøgelser i hånden.


FAKTA

Lørdag d. 16. juni kl. 14.00 - hvis du ikke er på Folkemødet i forvejen, kan du tage Folkemødebussen for beboervalgte

Mød:

  • Morten Bo Andersen, direktør for GAME
  • Maja Pilgaard, direktør Idrættens analyseinstitut
  • Marie Stærke, borgmester Køge Kommune, tidl. formand for Center for boligsocial udvikling
  • Francisco Ortega, Udviklingschef Boligselskabet Sjælland
  • Preben Astrup, DIF Public Affairs (Danmarks Idrætsforbund)

Henvendelse om denne side til nyhedsredaktør