27/11-2018 Nyhed til alle

Koden knækket: kontanthjælpsmodtagere kommer i job

I Æblehaven og Rønnebærparken kommer den ene kontanthjælpsmodtager efter den anden i beskæftigelse. Det viser foreløbige tal fra ny indsats.

En lokal beskæftigelsesindsats i Rønnebærparken og Æblehaven i Roskilde fungerer langt bedre end forventet. Målet er at området kommer langt væk fra den såkaldte ghettoliste. ”Det er så vigtigt for den enkelte at kunne bidrage til samfundet. Det her er et virkelig godt eksempel på en win-win for alle parter,” fremhæver Roskildes borgmester Joy Mogensen.   Foto: Jonas B. Whitehorn

Kun lidt mere end hver anden i boligområdet Æblehaven og Rønnebærparken i Roskilde er på arbejdsmarkedet. Det betyder, at boligområdet med 1.500 beboere i flere omgange er havnet på regeringens såkaldte ghettoliste.
 
Men Boligselskabet Sjælland og Roskilde Kommune har besluttet, at sådan skal det ikke være fremover.
 
”Det er så vigtigt for den enkelte at kunne bidrage til samfundet. Med de beskæftigelsestal, der er lige nu, har vi som samfund ikke råd til at lade en arbejdsressource gå tabt. Derfor er det her et virkelig godt eksempel på en win-win for alle parter,” fremhæver Roskildes borgmester Joy Mogensen.
 
”Den eneste grund til at Æblehaven og Rønnebærparken er et udsat boligområde, er at der er så mange uden job”, konstaterer Bo Jørgensen, der beskriver boligområdet som trygt og rart. Æblehaven og Rønnebærparken bliver renoveret for 600 millioner kroner i de kommende år.

Allerede en "dundrende succes"

Helt konkret har kommunen i samarbejde med boligselskabet taget initiativ til en lokal beskæftigelsesindsats for de 111 mennesker, der er såkaldt "aktivitetsparate" kontanthjælpsmodtagere. Målet er at 25 % kommer i ordinær beskæftigelse indenfor to år. Men allerede efter et par måneder er 13 % kommet fra kontanthjælp til arbejde, i det omfang de kan klare det.
 
”Det er en dundrende succes”, vurderer udviklingschef Francisco Ortega i Boligselskabet Sjælland. Den vurdering bakkes op Center for boligsocial udvikling, der skal evaluere indsatsen.

Eksperter bakker op - det er præcis det, vi ved virker

”De har videreudviklet på nogle virkningsfulde metoder, og det ser ud til at fungere rigtig godt.”, siger Mette Fabricius Madsen, der er ekspert i uddannelses- og beskæftigelsesindsatser i CFBU. Hun skal evaluere indsatserne i fem kommuner, der kører forsøg med lokal beskæftigelsesindsats sammen med Boligministeriet.
 
Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted peger på, at Carsten Koch-udvalgets anbefalinger netop gik på en mere håndholdt indsats.
 
”Carsten Koch-udvalget pegede på at jobindsatsen skulle være meget mere virksomhedsrettet. Der skal være et klart jobfokus. Samtidig ser vi en vækst i beskæftigelsen, der betyder, at det er lettere at komme i beskæftigelse”, vurderer Erik Bjørsted.

Motivation og lokal nærhed

Elife Keskin er projektleder for den særlige indsats. Hun peger på at 30 mennesker er hjulpet videre, og dermed er halvdelen af målet allerede nået.

Elife Keskin er projektleder for den særlige beskæftigelsesindsats i Æblehaven og Rønnebærparken. Hun har selv en stor del af samtalerne med de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
 
”Det handler om motivation. Sammen med den ledige prøver jeg at finde ud af noget som vedkommende har rigtig meget lyst til. Og så tror jeg det betyder meget, at vi er i området. Det er meget let at komme herind, og man behøver ikke vente til det næste, aftalte møde”, siger hun. Elife og hendes kolleger holder til i nogle midlertidige kontorer midt i boligområdet.
 
Ifølge Elife har hver sagsbehandler færre sager samtidigt. Det betyder, at de ledige oplever, at der er tid til at mødes oftere end de fire gange om året, som loven kræver.
 
”Det er også med til at motivere, for vi har mulighed for at være aktive og vise interesse for hver enkelt”, vurderer Elife. På få måneder har hun og hendes kolleger talt med 120 ledige og har afsluttet ca. 30 sager.


FAKTA

Færre får kontanthjælp, men skyldes det kontanthjælpsloftet?

Opdaterede tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet siden 2014.
”Det fald vi har set efter 2016 er blot en fortsættelse af en underliggende tendens vi har set siden 2014. Man kan derfor heller ikke påstå at faldet efter 2016 hovedsageligt kan tilskrives kontanthjælpsloftet”, siger Erik Bjørsted. Han peger i stedet på at Danmark er inde i et opsving, hvor det er lettere at få job.

Æblehaven og Rønnebærparken

Der bor 1.502 personer i Æblehaven/Rønnebærparken pr. 1. januar 2017.
287 personer har pr. 20. november 2017 et igangværende ydelsesforløb i jobcentret og 111 beboere tilhører puljens målgruppe. Det er parternes ambition, at initiativet skal omfatte samtlige borgere i målgruppen, der bor i boligområdet. Det er ligeledes parternes ambition, at eventuelle tilflyttere, der tilhører puljens målgruppe, løbende omfattes af projektet. Projektet omfatter således 7,4 procent af det samlede antal beboere og 39 pct. af de beboere i området, der har et ydelsesforløb i jobcentret. Aktuelt fordeler målgruppen sig som følger:

  • 22 personer (8 % af den samlede gruppe med et ydelsesforløb) er aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere.
  • 85 personer (30 % af den samlede gruppe med et ydelsesforløb) er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
  • 4 personer (1,4 % af den samlede gruppe med et ydelsesforløb) er personer omfattet af integrationsloven.

Etnicitet i målgruppen

57 borgere eller 51,4 % af målgruppen er indvandrere eller efterkommere  fra ikke vestlige lande. Blandt de unge under 30 år er der flest med dansk oprindelse, hvorimod der blandt kontanthjælpsmodtagerne over 30 år er en lille overvægt af ikke vestlige indvandrere eller efterkommere.

Målgruppen fordelt på køn

Den samlede målgruppe har en overvægt af mænd på 55 %. Hovedparten af disse er af dansk oprindelse. Til gengæld er der en overvægt af kvinder blandt de ikke vestlige borgere i målgruppen, idet 56 % af de ledige ikke vestlige borgere er kvinder. Denne overrepræsentation af kvinder kan yderligere spores til de ledige kontanthjælpsmodtagere over 50 år, hvoraf der er 12 kvinder og 6 mænd.

Målgruppens varighed på ydelse

63 personer i målgruppen, svarende til 57 % har været ledige i 4 ud af de seneste 5 år. Det er især de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der står for den lange ledighed, idet 54 ud af de 63 personer kommer fra denne gruppe. 

Nuværende aktiveringsgrad blandt målgruppen

Samtidig med at de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har længere ledighed end de to andre målgrupper, er det også den målgruppe med den laveste virksomhedsrettede aktiveringsgrad inden for det sidste halve år.
28 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har været i et virksomhedsrettet forløb inden for det sidste halve år. Dette tal er 41 % for de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og 100 % for borgene omfattet af integrationsloven.

Mål

For at indsatsen har været succesfuld, skal følgende succeskriterier være opnået senest i december 2019:

  • Den samlede ledighed i boligområdet skal falde til under 40 % fra nuværende 42 %
  • Antallet af borgere omfattet af målgruppen skal max udgøre 60 personer
  • Andelen af borgere i målgruppen, der har været i et virksomhedsrettet forløb inden for det seneste halve år skal stige til 75 pct.
  • 25 pct. af målgruppen skal have opnået ordinære timer på arbejdsmarkedet inden for det seneste halve år

Henvendelse om denne side til nyhedsredaktør