Karlemoseparken i Køge har jobsucces. På tre år er der nu nærmest fuld beskæftigelse blandt de unge i området.
Det fortæller projektleder i Jobplaneten Özcan Tecer til TV2lorry. Han sørger for at børn og unge i Karlemoseparken bliver tilbudt lommepengejob fra de er 13 år. Det sker sammen med kommunale institutioner, lokale virksomheder og supermarkeder. TV2lorrys journalist Bettina Bundgaard spurgte, hvad det betyder for de unge at få sit første job.
"Det handler om succesoplevelser og anerkendelse for det arbejde, de laver", fortalte Özcan og tilføjer, at det også giver de unge mulighed for at have nogle penge, de selv bestemmer over.
Køges borgmester Marie Stærke mener at lommepengejob er vigtigt, både for de unge og for boligområdet.
Køges nyvalgte borgmester Marie Stærke er selv opvokset i Karlemoseparken. Hun fortalte at lommepengejobbene viser de unge, at det er en del af livet at gå på arbejde.
"De laver et ærligt stykke arbejde og bidrager til samfundet", roser hun.
Se indslaget fra TV2lorry