Ved starten af et folketingsår fremlægger regeringen ofte et katalog over de kommende lovændringer. Nogle af planerne ligger allerede ret fast, mens andre først og fremmest er overskrifter og hensigter. Hele kataloget skal tages med et stort forbehold, for det er slet ikke sikkert at ændringerne bliver til noget - det kommer blandt andet an på om regeringen kan samle flertal for initiativerne.
De vigtigste initiativer for lejere i almene boliger bliver givetvis ændringer i boligydelsen og frit tv-valg.
Samtidig ser det ud til, at der til februar bliver taget de første konkrete skridt til effektivisering af den almene sektor, noget som Boligselskabet Sjælland flere gange har udtrykt forventninger til og allerede har sat ind i selskabsstrategien frem mod 2020.
Endelig er der initiativer, der ikke fremgår af lovkataloget. Et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance vil skrotte den planlovsændring fra sidste år, der giver kommunerne ret til at kræve op til 25 procent almene boliger i nye byområder.
Her er listen over ændringer på boligområdet
Boliglovgivningen er spredt på en række ministerier; derfor er programmet delt op på ministerområder. Teksten er regeringens egen formulering, derfor betyder ord som harmonisering, målretning, modernisering mv. almindeligvis at der samlet set gennemføres besparelser på området.
Aftale med kommunerne
Kommuner skal betale mindre for alment nybyggeri
Kommunernes Landsforening og finansministeren har opdateret kommunernes økonomiaftale. Her er det aftalt, at kommunerne i 2017 og 2018 kun skal have ti procent af udgiften til nye almene boliger op af kommunekassen.
Det er det såkaldte grundkapitalindskud, som regeringen lægger op til at fastholde på 10 procent for kommunerne. Det skulle ellers stige til 14 procent, og det havde betydet, at det ville blive dyrere for kommunerne at bygge nye almene boliger. Det ville formentlig betyde, at der ville blive bygget færre nye almene boliger. Men den nuværende situation, hvor der i vidt omfang er lange akutlister og samtidig mangler boliger til flygtninge, har været med til at skubbe på en aftale.
BLs direktør Bent Madsen siger til Altinget, at det er sund fornuft.
”Det skaber et stabilt grundlag, så man kan planlægge, hvornår man har brug for flere ældreboliger, ungdomsboliger eller familieboliger," siger Bent Madsen.
Han forklarer, at den skiftende pris for alment byggeri har betydet, at det indimellem har været svært at bygge, når der var brug for boliger i de forskellige kommuner, fordi prisen var for høj. Og omvendt er der indimellem blevet bygget for eksempel ældreboliger for "tidligt", fordi prisen var lav. Det skulle fastlæggelsen af indskuddet for de næste tre år gerne rette op på.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Ændring af reglerne for totaløkonomiske merinvesteringer (Nov I), Ændring af lov om almene boliger m.v.
Formålet med lovforslaget er bl.a. at skærpe kravet til energistandarden i almenboligloven, så det også fremover vil være en forudsætning for kommunalbestyrelsens godkendelse af en overskridelse af maksimumsbeløbet, at ejendommen opføres med en bedre energistandard end krævet i bygningsreglementet. Endvidere indebærer lovforslaget, at beboerbetalingen fastsættes, så den løbende tilpasses renteudviklingen m.v.
Effektivisering i den almene boligsektor ( Feb I ) Ændring af lov om almene boliger m.v.
Lovforslaget har til formål at øge effektiviteten og produktiviteten af både nybyggeri og drift i den almene boligsektor. Det overordnede formål hermed er at reducere omkostningerne i den almene sektor for at muliggøre et lavt huslejeniveau.
Målretning af byfornyelsesinstrumenterne (Feb I) Ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
Lovforslaget har til formål at målrette de byudviklende og boligsociale indsatser med henblik på at igangsætte udvikling i de byer og byområder, der ligger uden for vækstområderne for derved at understøtte et Danmark i balance.
Erhvervs- og Vækstministeret
Udvidelse af flexboligordningen (Nov I) Ændring af lov om planlægning og lov om midlertidig regulering af boligforholdene
Formålet med lovforslaget er at øge omsætteligheden og dermed forbedre finansieringsmulighederne for flexboliger. Forslaget udvider den eksisterende flexboligordning, så flexboliger i landzone generelt undtages fra planlovens krav om landzonetilladelse ved genoptagelse af helårsanvendelse. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en vækstpakke fra juni 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, ligesom det vil indgå i regeringens kommende udspil om vækst og udvikling i hele Danmark .
Liberalisering af planloven (Feb I) Ændring af lov om planlægning
Formålet med lovforslaget er at liberalisere planloven med henblik på at give kommunerne mere frihed og at styrke udviklingen uden for de største byer under fortsat hensyntagen til natur og miljø. Forslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra juni 2015 , ligesom det vil indgå i regeringens kommende udspil om vækst og udvikling i hele Danmark. Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse (Apr II)
Beskæftigelsesministeriet
FAKTA
Boligydelse
Regeringen lægger op til over de næste fire år at hente besparelser for mere end en milliard kroner hos pensionister, der får støtte til at betale deres husleje. Det er den såkaldte boligydelse, som regeringen vil ændre over de næste fem år. Boligydelsen ydes til pensionister i modsætning til boligstøtte, der kan søges af almindelige lejere.
Det er godt hver fjerde folkepensionist, der i dag får boligydelse.
Regeringen har i finanslovsudspillet (der ikke er vedtaget endnu), lagt op til besparelser på boligydelsen:
112,5 mio. kr. i 2016
225 mio. kr. i 2017
345 mio. kr. i 2018
442,5 mio. kr. i 2019
Målretning af boligydelsen (Nov II) Ændring af lov om individuel boligstøtte m.v.
Lovforslaget har til formål at målrette boligydelsen, herunder så reguleringen af boligydelsen harmoniseres med reguleringen af boligsikringen.
Kulturministeriet
Frit valg af tv-distributør m.v. (Feb I) Ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene
boliger
Lovforslaget har til formål at give borgerne bedre mulighed for at vælge den distributør, der kan tilbyde de bedste kanaler til husstandens behov, samtidig med at konkurrencen på markedet for tv-distribution vil blive øget. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en vækstpakke mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni 2014.
Læs også
Lejerne kan spare 68 millioner kroner om året hvis der indføres frit valg, om man vil have en tv-pakke eller ej. Det viser en analyse, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står bag.
Politikere: Frit TV-valg på vej
Skatteministeriet
Lov om ejendomsvurderinger (Feb II)
Lovforslaget har til formål at skabe grundlaget for et nyt og forbedret ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås, at den gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme ophæves og afløses af en ny og moderniseret ejendomsvurderingslov.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Skærpet håndhævelse af dokumentationskrav til ecodesign og energimærkning af energirelaterede produkter, justering af forpligtelsen til at lade udarbejde energimærkning for bygninger med ejerlejligheder, lettelse af vilkårene for godkendelse som BedreBolig-rådgiver og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder m.v. (Okt I) Ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, lov om energimærkning af energirelaterede produkter, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om fjernkøling og lov om fremme af besparelser i energiforbruget
Lovforslaget har bl.a. til formål at styrke Energistyrelsens sanktionsmuligheder over for leverandører, producenter og importører, som i forbindelse med kontrolsager undlader at indsende dokumentation for deres produkters energiforbrug. Forslaget betyder endvidere bl.a., at det er den enkelte ejer og ikke ejerforeningen eller boligfællesskabet, der har pligt til at få udarbejdet den lovpligtige energimærkning, når der er tale om ejendomme med lodrette skel som f.eks. rækkehuse. Forslaget har ligeledes til formål at lette vilkårene for godkendelse som BedreBolig-rådgivervirksomhed. Endelig muliggør forslaget gennemførelse af energieffektivitetsdirektivets krav om faktureringsoplysninger m.v. til fjernkølingskunder.
