10/8-2018 Nyhed til alle

Nu bliver der gravet på Skademosen

Gravemaskinerne er gået i gang på det ene af de to nye boligområder i Trekroner, Roskilde

Byggemodningen af Skademosen er gået i gang. Snart bliver de første bygninger opført i den sydlige del af grunden.   Foto: Jonas B. Whitehorn

En række boliger er på vej i det østlige Trekroner omkring den markante bakke "Toppen". Boligselskabet Sjælland bygger dels 44 boliger på bakkens skråning mod nordvest, og dels 70 boliger på selve toppen af Toppen.

Begge boligområder, Skademosen og Toppen, opføres i byggesystemet Bolig-træ, der betyder at bygningerne laves af massivt træ.

Nu er maskinerne gået i gang på Skademosen. Her bliver det øverste lag jord gravet væk i forbindelse med byggemodningen, et arbejde, der fortsætter frem til september. Herefter bliver boligområdet bygget med de sydligste bygninger først. Boligselskabet Sjælland forventer at indflytning sker i september 2019.

Henvendelse om denne side til Kunder & kommunikation