10/10-2018 Nyhed til alle

Nybyggeri: Sådan får du en af de nye boliger

Kunne du tænke dig at bo i én af de 1400 nye boliger, vi har på vej? Læs med og find ud af, hvordan du øger dine chancer.

Over de næste år stikker vi spaden i jorden til mange nye rækkehuse, lejligheder og ungdomsboliger rundt omkring på Sjælland. Vil du have chancen for at få fingrene i en af de nye eftertragtede boliger, så skal du skrive dig op i dag.

"Man behøver ikke være aktiv boligsøgende endnu, for senere at få chancen for at få en af de nye boliger. Men du skal være skrevet op i boligselskabet. Jo før du skriver dig op, jo større er din chance for at få en bolig”, forklarer udlejningschef Marianne Ahrens.

Det er nemlig sådan, at når de nye boliger er ved at være indflytningsklar, tildeles de til interesserede, aktive boligsøgende udelukkende ud fra hvor længe, den enkelte har været skrevet op i boligselskabet.

Helt konkret sender vi en mail til alle der er skrevet op, når vi åbner for ventelisten til et af de nye boligprojekter. Husk derfor at registrere din mailadresse hos os. Der gør du efter login på din profil under ”ret kontaktoplysninger”. Er du allerede skrevet op, kan du ikke gøre mere for at øge dine chancer.

/cel

Henvendelse om denne side til nyhedsredaktør