17/2-2022 Nyhed til alle

Nyt seniorbofællesskab på vej i Bjæverskov

I den hyggelige by Bjæverskov i Køge Kommune bygger vi et nyt seniorbofællesskab med 48 boliger og et fælleshus.

Er du på udkig efter et sted, hvor du kan nyde dit otium sammen med andre ligestillede? Eller måske ønsker du at være en del af et fællesskab, hvor sammenhold og aktiviteter er en stor del, af det sted du bor.

Sammenhold og fællesskab i fokus

I Bjæverskov er vi på vej med et nyt seniorbofællesskab. Her vil vi byde seniorer i alderen 55+ velkommen til et boligområde med fokus på sammenhold og fællesskab. Der kommer bl.a. et stort fælleshus på 200 m2, som kan huse nogle af fællesaktiviteterne. Læs mere om Ejbovænge.

Bo i fremtidens moderne rækkehuse

I den nye boligafdeling kommer der både boliger i ét og to plan på mellem 67 m2 og 86 m2. Med boliger i forskellige størrelser er der både noget for seniorer-par og til single-seniorer.

Boligerne opføres som rækkehuse i vores byggesystem Bolig-rækkerne, som er et modulbaseret rækkehuskoncept med høj fokus på fleksibilitet og miljøvenligt design. Det betyder bl.a. at boligerne bliver lavenergiboliger, der har et tykt lag isolering, energiruder og et moderne balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Vil du sætte dit præg på det nye seniorbofællesskab?

I Boligselskabet Sjælland ønsker vi at skabe trygge hjem for alle, og et vigtigt værktøj er bl.a. at inddrage kommende beboere i hele processen om opførelsen af nye boliger.

Vi vil gerne danne en gruppe for seniorbofællesskabet Ejbovænge. En gruppe bestående af personer der ønsker at følge projektet tæt og være med til at præge byggeriet og have indflydelse på beboersammensætningen i seniorfællesskabet.

Vi er i gang med at planlægge et informationsmøde i marts, hvor interesserede kan høre mere. Så hold øje med bosj.dk og din mail i den kommende tid, hvor vi vil invitere.

Flyt ind i 2024

Opførelsen af Ejbovænge forventes at begynde i slutningen af 2022 og vil stå indflytningsklar i starten af 2024. Du kan endnu ikke skrive dig op til boligerne, men vi anbefaler dig, at skrive dig op i Boligselskabet og begynde at samle anciennitet. Du kan også melde dig til vores nyhedsbrev for boligsøgende, og holde dig orienteret om vores nybyggerier, og få besked når vi åbner for ventelisten.

/cel

Henvendelse om denne side til Kunder & kommunikation