13/4-2015 Nyhed til alle

Petanquebane første skridt til Idrætsbibliotek

I et bibliotek låner du bøger. Idrætsbiblioteket udlåner alskens idrætsredskaber. Petanque er første synlige skridt.

Nanna Brogaard klippede snoren over til den petanquebane, hun selv har været med til at bygge. Den er nemlig udført af ildfuglene – en gruppe af 10 unge, der er bragt sammen for at give dem et skub videre i livet.   Foto: Jonas B. Whitehorn

Fredag klippede Nanna Brogaard båndet over foran en nybygget petanquebane. Dermed inviede hun den nye bane i Sibirien ved Æblehaven sammen med formand Benny Christensen.

”Idrætsbiblioteket bliver et kæmpe løft. Og nu har vi taget første skridt”, sagde Benny i sin åbningstale.

Nanna Brogaard glædede sig til indvielsen af banen.

Nanna Brogaard følger ildfugleprogrammet, og rundt om stod de andre Ildfugle, der har været med til at bygge banen. Også repræsentanter fra Roskilde Brandvæsen og Boligselskabet Sjælland, der står bag projektet stod klar til de første spilrunder.

Christine Wilhelmsen leder projektet med at skabe Danmarks første Idrætsbibliotek. Petanquebanen bliver en del af aktiviterne.

Idrætsbibliotek åbner inden sommer

FAKTA

Idrætsbiblioteket

Idrætsbiblioteket kommer til at udlåne udstyr til aktiviteter. Blandt andet
• kælke
• rulleskøjter
• fodbold
• basket
• udendørsspil og -leg
• petanque
• atletik

Det hele udføres med støtte fra Realdania Fonden.

Idrætsbiblioteket åbner først rigtigt den 16. juni. Christine Wilhelmsen er projektleder, og var spændt på indvielsen:

”Petanquebanen er første synlige skridt for idrætsbiblioteket”, fortæller hun.

De første spilrunder var hurtigt i gang på den nye bane.

I øjeblikket er de sidste brikker ved at falde på plads. Christine har forberedt projektet sammen med både børn og ældre i området, så idrætsbiblioteket kan åbne med netop de ting, der er størst efterspørgsel efter.

”Målet er, at der skal være noget for alle”, understreger Christine.

Idrætsbiblioteket bliver det første af sin art i Danmark.

Henvendelse om denne side til nyhedsredaktør