En dugfrisk analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at de 650.000 beboere, der i dag er bundet af boligforeningen til en bestemt tv-pakke, kan spare 68 millioner kroner, hvis der indføres frit valg, om man vil have en tv-pakke eller ej. Beløbet svarer til et gennemsnit på 11 kr. pr. husstand, men gennemsnittet dækker over store plus og minus. Analysen viser nemlig at for de 85%, der forventes at fortsætte med en tv-pakke selvom der er frit valg, vil prisen stige en smule. For de 15 %, der vælger at droppe tv-pakken ligger der en stor besparelse.
Frit valg på tv-området er blevet en politisk kampplads, hvor Venstre presser på for at få frit valg så snart som muligt. Danmarks almene Boliger - BL, mener, at der allerede er mulighed for at give beboerne frit valg, og har anbefalet denne løsning længe. Samtidig peger BL på, at de kollektive prisaftaler giver almene beboere markante besparelser. BL konkluderer dermed at prisaftaler og frit valg ikke udelukker hinanden.
Regeringen: Det kommer
Regeringen vil give boligforeninger frit tv-valg og sætte en stopper for de fælles tv-forsyninger, der tvinger mange danskere til at betale for tv-kanaler, de aldrig ser. Det siger kulturminister Marianne Jelved (R), som vil give frit tv-valg fra efteråret, hvis der kan forhandles et flertal for en lovændring på plads.
"Der er en stigende efterspørgsel fra borgere, der føler sig provokeret til at vælge en pakke, som nogen andre har bestemt", siger hun.
"Det er en stigende irritation, der begyndte for år tilbage. Derfor er der politisk vilje til at se på, om vi kan gøre det på en anden måde", siger ministeren til DR Nyheder.
Venstre glæder sig over, at en ændring kan være på vej.
"Det er skønt, at regeringen endelig vil noget på området. Det har vi presset på for i flere år, hvor regeringen har afvist behovet for et frit tv-marked", siger Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby til Ritzau.
"Jeg tror godt, at vi kan få et bredt politisk flertal, fordi det er regeringen, vi har ventet på. Men det er ærgerligt, at det først er nu tæt på et folketingsvalg, regeringen handler".
Bent Madsen peger på, at frit valg og prisaftaler ikke udelukker hinanden.
BL: Fornuftigt at købe ind i fællesskab
Direktør i BL, Bent Madsen, mener, at rapporten viser fordelene ved fælles indkøb af tv-signaler. Derfor opfordrer han også til, at partierne fastholder retten til at købe tv-signaler i fællesskab og i pakker.
"Dybest set kan vi ikke forestille os, at nogen vil gribe ind overfor indkøbsforeninger," siger Bent Madsen til Altinget, og peger på, at staten og kommunerne også selv køber ind i fællesskab.
Han forklarer, at det er beboerne i de almene boliger, der selv bestemmer, hvordan de indkøber tv i deres afdeling. Og at det de fleste steder allerede er muligt at fravælge den fælles løsning, hvis man ikke vil bruge den.
"Vi ser ikke nogen konflikt, og rapporten dokumenterer faktisk, at det er fornuftigt at købe ind i fællesskab," siger Bent Madsen.
BL regner med, at muligheden for at stå uden for den fælles tv-løsning kan have en gavnlig effekt på konkurrencen. Og samtidig peger BL på, at lejerne nogen steder ikke kan melde sig ud af en fælles løsning, fordi det ofte er tv-udbyderne, der har låst kunderne til sig ved at eje kablerne.
Analyse: Frit valg giver samlet besparelse
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti vedtog i 2014 vækstpakken ”Danmark helt ud af krisen” . Det eneste initiativ, der direkte omfattede almene boliger, var en analyse af, om mere frit valg af tv-leverandør vil føre til bedre og billigere tv-løsninger for forbrugerne.
Rådgivningsvirksomheden Incentive har udarbejdet analysen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den undersøger de økonomiske konsekvenser af mere frit valg. Analysen viser, at frit valg af tv- leverandør giver en gennemsnitlig besparelse pr . husstand på 11 kr. pr. måned. Det svarer til en prisreduktion på 3,5 % og dækker over, at 85 % oplever en prisstigning, og 15 % oplever et væsentligt prisfald. For de 650.000 husstande, der i dag har en fælles tv-løsning, svarer det til en samlet besparelse for forbrugerne på ca. 68 mio. kr. årligt.
66 % af husstandene forventes at fortsætte med den fælles tv-løsning. De betaler en uændret pris for selve tv-pakkerne, men får en gennemsnitlig prisstigning på 7 kr., fordi de faste udgifter bliver fordelt på færre husstande.
19 % af husstandene ønsker at fortsætte med den fælles tv-løsning, men har ikke mulighed for det, fordi foreningen stopper med at tilbyde den. Denne gruppe oplever en gennemsnitlig prisstigning på 37 kr., som analysen viser er forskellen på en kollektiv prisaftale og individuelle aftaler.
15 % af husstandene forventes at vælge den fælles tv-løsning fra. De opnår i gennemsnit en månedlig besparelse på 149 kr., fordi de køber et billigere produkt, modtager gratiskanaler via en stueantenne eller helt fravælger tv. I den gruppe viser analysen at husstande, der erstatter den fælles tv- og internetløsning med streaming og internet, sparer i gennemsnit 180 kr. mens de husstande, der alene tilkøber et internet-abonnement og benytter sig af gratistjenester, sparer 239 kr. pr. måned.
Frit valg betyder færre til at dele regningen
Regler om frit valg kan udformes på flere forskellige måder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har til analysen defineret, at frit valg betyder, at husstande får mulighed for at fravælge den fælles tv-løsning og undgå at betale til det.
Mere præcist betyder det, at udgifter til tv-pakker og administration kun betales af de husstande, der ønsker at modtage den fælles tv-løsning, og at investeringer, drift og vedligehold også kun betales af de husstande, der ønsker at modtage den fælles tv-løsning.
Det betyder, at de, der vil fortsætte en fælles tv-løsning, får en ekstra udgift på 7 kr. om måneden, fordi der er færre til at dele de faste udgifter til administration, drift og vedligeholdelse.
KILDER