6/10-2016 Nyhed til alle

Rønnebærparken får ny helhedsplan

Et stort flertal bakkede i går op om at fremtidssikre Rønnebærparken. En omfattende renovering står klar i 2021.

Beboerne vedtog på det ekstraordinære afdelingsmøde en ny helhedsplan, som indeholder renovering af afdelingen og tagboliger på fem blokke. Renoveringen forventes at blive gennemført i 2018-21.

Helhedsplanen blev i første omgang forkastet af beboerne i Rønnebærparken, men blev efterfølgende justeret i et samarbejde mellem bestyrelsen og boligselskabet. Den nye helhedsplan betyder, at kun få af de små boliger nedlægges, at de store boliger bevares og at faldstammer samt kloakledninger renoveres og udskiftes. 
Der vil ikke blive etableret altaner og udbygning af karnapper. Den enkelte beboer kan dog tilvælge en lukning af nuværende altan.

Den nye endelige helhedsplan indeholder:

- Facadeisolering og nye døre/vinduer
- Elevator og lejlighedsombygning
- Indgangspartier og overdækning ved alle blokke
- Faldstammer og kloakering
- Fælleshus
- Udearealer og parkeringsplads
- Individuelle tilvalg, fx nyt køkken eller bad.

Æblehaven tilbydes samme forbedringer
Æblehaven takkede ja til den oprindelige helhedsplan med økonomisk støtte fra Landsbyggefonden. Det var indtil maj 2016 også meningen, at naboafdelingen Rønnebærparken skulle være en del af et fælles projekt.
De nye ændringer i helhedsplanen vil også blive tilbudt projektet i Æblehaven..


Læs også

Information om helhedsplanen

Ja fra Æblehaven. Nej fra Rønnebærparken.

Henvendelse om denne side til Kunder & kommunikation