Onsdag var der dømt bordtennis, picnic og hygge bag Idrætsbiblioteket ved Æblehaven. Her har lokale unge og et par medarbejdere de seneste måneder fået rejst to pavilloner med bordtennisborde og plads til hygge. Det nye mødested med pavilloner til picnic, hygge og bordtennis er blevet til via midler fra Villumfonden. Jakob Murning og Jens Birkedal søgte fonden sidste år. Sammen har de også stået for at tegne projektet som i går var klar til indvielse af den tidligere professionelle bordtennisspiller Allan K. Bentsen, som udover at kunne spille bordtennis også er protektor for Idrætsbiblioteket.
De små hvide bolde hopper på bordene igen i dag.
Se projektet blive til her.