29/1-2020 Nyhed til alle

Enormt gravearbejde: Se hvornår du får fiber-internet

Alle boliger får fiber-internet i løbet af det kommende år og det åbner nye muligheder. Her er tidsplanen.

  Foto: TDC Net

En omfattende aftale mellem Boligselskabet Sjælland og TDC-Net betyder, at alle boliger får fiber-internet frem mod første halvår af 2021. Installationen er gratis og betyder, at alle beboere får mulighed for at vælge internet og tv over en såkaldt fiberforbindelse, men den er ikke bindende, så beboerne kan også vælge at fortsætte med den løsning, de har nu.

Den nye fiber er noget, der skal graves frem til hver enkelt boligafdeling, og derfor begynder et omfattende gravearbejde i de kommende måneder.

Arbejdet er opdelt for hver by og begynder med at TDC-Nets teknikere er ude og besigtige området for at finde føringsveje fra det eksisterende fibernet til boligafdelingen, samt undgå lokale udfordringer såsom hække, træer osv. Allerede her kan man se TDC NETs biler i området. Det er markeret med gråt i grafikken nedenfor,

Herefter går gravemaskinerne i gang og forbereder rør i jorden  - det er markeret gult i grafikken.

Endelig sker tilslutningerne i boligerne. Her bliver beboerne varslet i god tid og der kommer yderligere information om, hvordan det kommer til at foregå og hvor fiber-stikket bliver placeret.


FAKTA

Tidsplan

Den overordnede tidsplan for installationen af fiber-internet er opdelt i forhold til byerne. Der tages forbehold for forsinkelser.

Henvendelse om denne side til nyhedsredaktør