Efter flere år, hvor kurven er gået den forkerte vej, og ulykkelige familier er blevet sat på gaden, ser kurven nu endelig ud til at være knækket. Beboerrådgiver i Boligselskabet Sjælland Gert Hadberg glæder sig over, at faldet i udsættelserne har bidt sig fast, og antallet for tredje år i træk er faldende.
Gert Hadberg arbejder med at forhindre udsættelser i Roskilde. En udsættelse sker, når en lejer ikke kan betale sin husleje. Erfaringerne viser dog, at nogle udsættelser helt kan undgås med en støttende hånd. Boligselskabet Sjælland tilbyder derfor gratis økonomisk rådgivning til beboere i Roskilde, der har svært ved at betale huslejen.
Tallene viser, at antallet af udsættelser er faldet markant i 2012-2015 efter en stor stigning under finanskrisen.
Resultater skabes af mennesker i samarbejde
Nye tal viser et markant fald i antallet af udsættelser i Roskilde. Siden 2012 til 2015 er antallet af udsættelser i Boligselskabet Sjælland faldet med 59 %. (Tallet for 2015 er uden endelig opgørelse for november og december, hvilket der skal tages højde for).
”De flotte tal er en ting. Men det er vigtigt at forstå, at den slags resultater skabes af mennesker i samarbejde”, siger Gert Hadberg og understreger, at resultatet ikke er en enkeltmandspræstation.
Ifølge Gert Hadberg er der flere årsager til, at Boligselskabet Sjælland er lykkes med at få kurven til at dykke ned ad. Han mener, der kan være flere elementer, der kan være med til at forklare, hvorfor antallet af udsættelser falder.
"Krisen, som mange har været ramt af, er heldigvis ved at vende, og det kan vi se har en betydning på antallet af udsættelser. Boligselskabets ledelse og selskabsbestyrelsen har skabt en overordnet platform for muligheden for at yde hjælp til beboere som er i vanskeligheder med huslejen. Det har givet mulighed for at videreudvikle det interne samarbejde i Boligselskabet Sjælland mellem betalingsafdelingen, det boligsociale team og hele drifts afdelingen. I Boligselskabet Sjælland tilbyder vi gratis hjælp til at få lagt budget og få overblik over sin økonomi. Vi arbejder med en metode, vi kalder ’En venlig hånd i ryggen’, hvor vi har fokus på den enkelte i vores rådgivning, som vi støtter og vejleder. Vi er som navnet også anfægter den hjælpende hånd, man kan have brug for, når man eksempelvis har problemer med at overskue sin gæld”, forklarer Gert Hadberg.
Dialogisk tilgang til rådgivningen
For Gert Hadberg er det vigtigt at møde mennesker i øjenhøjde og med respekt. For ham er det relationen med et andet menneske, der giver energi.
”Jeg har en dialogisk og meget lyttende tilgang til min rådgivning. Når vi taler sammen og går i dialog om problemerne, så sker der noget. Hvis jeg ikke er nærværende i mit arbejde og lytter til den enkeltes problemer, så kan jeg heller ikke hjælpe optimalt. Ved at sætte den enkelte i fokus opnår vi i Boligselskabet Sjælland nogle økonomiske rådgivningsløsninger og afdragsordninger, der virker både for os og for vores kunder”, siger han og uddyber: ”Ved at forstå personen kan vi nå frem til en løsning, der er holdbar. Det handler om at give sig tid til at finde en løsning, som personen kan gå med på og overskue”.
Can