19/9-2023 Nyhed til alle

Ventelisten er åben: 72 nye boliger i Ringsted

Fra i dag kan du skrive dig på ventelisten til Vibehaven - 72 nye boliger i Ringsted. Her er en guide til, hvordan du kommer på ventelisten.

  Foto: VLA

Den nye boligafdeling Vibehaven åbner i dag for ventelisten.

De første 41 boliger står klar til indflytning den 15. februar 2024, og de sidste 31 boliger står klar den 15. august 2024.

På boligafdelingens hjemmeside finder du al den nødvendige information om boligerne og den nye boligafdeling.

Sådan kommer du på ventelisten til Vibehaven

Du skal være skrevet op i Boligselskabet Sjælland, for at kunne komme på ventelisten til Vibehaven.

Når du er skrevet op og logget ind, kan du tilføje boligerne i Vibehaven til din venteliste. Du kan frit vælge, om du vil lægge billet ind på alle boligerne, eller specificere din boligsøgning.

Sådan får du et boligtilbud i Vibehaven

  1. Du skal være skrevet op i Boligselskabet Sjælland
  2. Du skal have tilføjet boliger i Vibehaven til din venteliste
  3. Du skal være aktivt boligsøgende
    Tjek hér, om du står som aktiv boligsøgende (du skal være logget ind)

Du skal have gjort de tre trin ovenfor senest den 1. november 2023. Så har du chancen for at komme med i første pulje, der modtager boligtilbud på en bolig i Vibehaven.

Hold øje med din mail - vi sender boligtilbud ud den 2. november 2023.

Henvendelse om denne side til Kunder & kommunikation