28/5-2019 Nyhed til alle

Ventelisten er åben: Skriv dig op til Skademosen

De første 25 boliger i det nye Bolig-træ koncept er snart klar til indflytning. Skriv dig på ventelisten i dag til boligerne i Trekroner.

  Foto: Jonas B. Whitehorn

Den nye boligafdeling Skademosen i Trekroner, Roskilde åbner i dag for ventelisten til de første 25 boliger af i alt 44.

boligafdelingens hjemmeside, finder du al den nødvendige information om boligerne og den nye boligafdeling. Her kan du bl.a. finde plantegninger og huslejeinfo for hver bolig, og du kan finde info og regler om at bo i Skademosen.

Sådan kommer du på venteliste til Skademosen

Når du er skrevet op i Boligselskabet Sjælland, kan du nu tilføje Skademosens boliger til din venteliste på samme måde som med andre afdelinger. Det gør du ved at logge ind på bosj.dk og gå til siden med eksempler på boliger i Skademosen.

Du kan frit vælge, om du vil lægge billet ind på alle boligerne, eller specificere din boligsøgning.

Du skal først skrive dig op i Boligselskabet Sjælland, før du kan komme på ventelisten til boligerne i Skademosen. Skriv dig op i Boligselskabet Sjælland her.

Skriv dig på Skademosens venteliste senest 22. juni

Vi sender boligtilbud ud den 23. juni 2019. Du skal gøre dig aktiv på Skademosens venteliste senest den 22. juni 2019, for at komme med i første pulje, der modtager et boligtilbud på en bolig i Skademosen. Vi sender boligtilbud til de første 1000, der er aktive på ventelisten til Skademosen.

Det er vigtigt, at du gør dig aktiv på lige præcis Skademosens hjemmeside, senest den 22. juni, hvor boligtilbuddene bliver sendt ud. Det er ikke nok blot at være skrevet op i boligselskabet.

Afhængig af din anciennitet og hvor mange der skriver sig på ventelisten til Skademosen, så kan du enten få et lavt eller højt nummer. Nummeret indikerer din plads i køen til boligen.

Du skal være aktiv boligsøgende for at få en bolig

Tjek hér om du står som aktiv boligsøgende. Det skal du gøre inden vi sender tilbud ud, ellers har du ingen mulighed for at få tilbudt en bolig.


Kom til åbent hus og oplev de nye boliger

Tirsdag d. 25. juni og onsdag d. 26. juni holder vi åbent hus, hvor du kan komme forbi og opleve den nye boligafdeling og de skønne naturrige omgivelser.  

Vi holder åbent hus begge dage fra kl. 17.00-20.00.


/cel

Henvendelse om denne side til nyhedsredaktør