24/3-2020 Nyhed til alle

Vi passer fortsat på dig

Da Corona-nedlukningen er forlænget frem til 13. april, støtter vi naturligvis fortsat op om regeringens tiltag for at bryde smittekæden.

Vi løser de akutte opgaver i din bolig

For at beskytte dig bedst muligt og minimere den fysiske kontakt mellem dig og vores medarbejdere, udfører vi kun opgaver, der er akutte.

Kontakt vores områdekontorer på telefon eller mail

Vores områdekontorer sidder fortsat klar på telefon og mail til at tage imod dine henvendelser, men kontoret er fortsat lukket for personlige henvendelser. Akutte henvendelser bliver behandlet først, for at sikre alle en så tryg hverdag i deres hjem som muligt. Du finder kontaktoplysninger på dit områdekontor under din afdelings hjemmeside under 'Kontakt områdekontoret'.

Der kan være ekstra ventetid

Da akutte henvendelser behandles først oplever du måske en lidt længere svar- og behandlingstid end normalt. Corona-nedlukningen har medført, at vi arbejder på en anden måde, end vi plejer.

Vi håber på din forståelse for, at de mange tiltag vi gør, er for at passe bedst muligt på dig og dine naboer. Dette kan give ekstra ventetid. Og vi gør alt, hvad vi kan for at minimere den.

Hjælp til selvhjælp

Hvis du oplever en fejl i din bolig, så prøv først, om du selv kan løse problemet eller minimere skaden. Se guides med hjælp og inspiration til, hvordan du kan løse nogle af de mest almindelige problemer, der kan opstå i dit hjem.

Pas på hinanden og tilbyd din hjælp

Da corona-situationen udvikler sig fra dag til dag og nedlukningen af Danmark fortsætter frem til den 13. april, er der et stort behov for, at vi hjælper og udviser omsorg overfor hinanden i situationen. Overvej om du kan træde til og hjælpe din nabo eller genbo med indkøb, hundeluftning eller lignede.

Du også melde dig som frivillig hos Røde Kors, der har etableret et Corona Hjælpenetværk (nyt vindue). Her kan du både tilbyde din hjælp eller modtage hjælp.

Henvendelse om denne side til Kunder & kommunikation