Byrådet godkender renoveringen

Ringparken

01/06/2018, skrevet af hovedkontoret

Tirsdag den 30. maj blev der holdt byrådsmøde i Roskilde Kommune. Her blev renoveringen af Ringparken godkendt af Roskilde Byråd. Det sker efter, at afdelingens beboere stemte ja til planen for renoveringen den 18. april 2018.

Nu venter en formel godkendelse fra Landsbyggefonden. Når den er på plads, begynder en periode, hvor det vil føles som om, der ikke rigtig sker noget med renoveringen. Men faktisk begynder en af de travleste perioder i renoveringen – det sker bare i kulissen.

Det er nemlig medarbejderne i boligselskabet, der sammen med byggeudvalget, arbejder på højtryk for at gøre klar til at byggefolkene kan gøre sit indtog.

Før selve renoveringen kan gå i gang, skal hele projektet nemlig finjusteres og aftaler med diverse byggefolk skal falde på plads. Fx skal rådgiveren udarbejde de endelige tegninger for hele projektet, og vi skal finde den rette entreprenør, som er dem, der står for selve byggearbejdet. Perioden kommer ca. til at tage et års tid.

Husk at du altid kan holde dig opdateret omkring renoveringen her.

Renovering