Get2Sport

Idræt er et fantastisk redskab til at få mennesker med vidt forskellig social, etnisk eller kulturel baggrund til at mødes. I idrætsforeningerne møder man voksne, der indfører i en verden af leg, respekt, disciplin og stræbsomhed, og møder kammerater der kan blive til venner. Man bliver her en del af et socialt netværk, der åbner for muligheder i forhold til ens videre liv, i forhold til fritid, job og uddannelse.

På den baggrund har Boligselskabet Sjælland under Idrætsbiblioteket etableret et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF), lokale foreninger og Roskilde Kommune. Det kalder vi for Get2sport. Get2Sport arbejder på social- og kulturel integration via idrætsforeninger.

Get2Sport retter sig mod at optimere sportens muligheder og søger at åbne foreninger op for de børn og unge, som ikke er en del af foreningslivet for at give dem et bedre rodfæste i den lokale idræt. Dette består både i at afvikle træning og turneringsforløb ude i boligområderne og i at lave åbne tilbud i foreningerne, hvor børn og unge kan prøve en idrætsgren af. 

Til dig der gerne vil bruge Get2Sport 

Hos Bokseklubben er alle velkomne til at komme og prøve kræfter med en omgang gratis boksetræning. Det er for alle mellem 11 og 18 år. Træningen foregår hver tirsdag og torsdag fra kl. 16:00-17:00 på Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde. Læs mere om tilbuddet. 

Denne side er opdateret 23/10-2017 af Udvikling