Idrætsbiblioteket

Idrætsbiblioteket er et utraditionelt bibliotek, hvor bøgerne er skiftet ud med alle tænkelige idræts – og legeredskaber. I Idrætsbiblioteket kan du låne alt fra fodbolde, løbehjul, skateboards, stangtennis, kælke og meget mere.

Idrætsbiblioteket har også sin egen utraditionelle læsesal, hvor alt udstyreret og redskaberne kan komme i brug. Idrætsbibliotekets læsesal består af en lækker multibane, en helårskælkebakke, et klatreområde med svævebane, aktion-væg, udendørs træningsredskaber, trampoliner, ramper og stor græs-fodboldbane.

En vigtig del af Idrætsbibliotekets indsats er samarbejdet med Danmarks Idrætsforbund, og derfor har vi et Get2Sport partnerskab med dem. Målet er at gøre børn og unge opmærksomme på foreningslivet, og give dem mulighed for at deltage i lokalsporten. 

Idrætsbiblioteket ligger i Æblehaven – lige ved siden af Æblehaven 136. Du kan kende det på de store billeder af spillende og legende børn og unge udenpå bygningen.

Idrætsbibliotekets udlån

I perioden 1. april og frem til skolernes efterårsferie i uge 42, har Idrætsbiblioteket to ugentlige åbningstider, hvor alle kan komme forbi og låne udstyr:

- Tirsdage kl. 16-19
- Torsdage kl. 16-19

Vil I som skole, daginstitution, forening eller noget helt tredje gerne gøre brug af Idrætsbibliotekets faciliteter og redskaber, er der i dagtimerne mulighed for at låne en nøgle og selv stå for brugen. Flere skoler og institutioner har lånt en nøgle og bruger Idrætsbiblioteket til bevægelsestimer og idræt eller blot som udflugtsmål.

I vinterperioden arrangerer Idrætsbiblioteket forskellige indendørs aktiviteter, bl.a. bordtennis i samarbejde med Roskilde Bordtennis-klub.

Læs mere om Idrætsbibliotekets mange aktiviteter i menuen til højre eller på vores Facebook side. 

Idrætsbiblioteket - Kulturfestival

Idrætsbiblioteket afholdte i 2018 Kulturfestival for første gang i Æblehaven og Rønnebærparken i Roskilde. Kulturfestivallen blev skabt i samarbejde med de mange frivillig ildsjæle og foreninger, som er i området. Der var tæt på 300 gæster i løbet af dagen, som nød den lækre mad, og hyggede sig i solen med musik fra musikscenen.

Kulturfestival afholdes næste gang lørdag d. 10. august 2019. Mere information kommer både her og på vores Facebook side.

Husk at LIKE vores Facebookside 

Denne side er opdateret 10/09-2019 af Fællesskab & trivsel