Status på renovering i vognmandsparken (Gartnervang 3,5,7,9)

Vognmandsparken

22/11/2022, skrevet af hovedkontoret

Til udvalgte beboere i Vognmandsparken

Så er vi nået til, at du nu læser det sidste nyhedsbrev om renoveringen. Ved udgangen af november måned, sætter vi nemlig punktum for renoveringen af hele Vognmandsparken, og du vil ikke længere modtage månedlige nyhedsbreve.

Renoveringen har krævet en vis samarbejdsvillighed og fleksibilitet og ikke mindst en enorm portion tålmodighed af dig og dine naboer. Det vil jeg gerne takke jer for at have udvist.

I mål med de sidste ting

  • Vinduer og døre

Vinduesleverandøren Living Better har nu afsluttet arbejdet med service på alle vinduer og altandøre.

  • Postkasser

Der er langt om længe monteret cylindere i de nye postkasser. Vi sørger for at der kommer navn- og adressemærkat på, og vi sørger for at omdele jeres postkassenøgler.

  • Udbedring af mangler er udført

Entreprenøren har udført og afsluttet mangelgennemgang.

  • Beplantning

Den sidste beplantning i lysgården og på forsiden af blokken sker inden for de næste uger.

Nu skal du igen ringe til områdekontoret

Fra fredag d. 2. december 2022 er det ikke længere muligt at ringe eller skrive til beboerkoordinator Moosa og entreprenørens beboerkoordinator Søren Thiessen.

Nu skal du igen ringe til områdekontoret, hvis du har spørgsmål, fejl i din bolig eller lign. på tlf. 46 30 34 60.

Referater og dokumenter om renoveringen

Fra fredag d. 2. november 2022 vil det ikke længere være muligt at se renoveringssiden på afdelingens hjemmeside.

Du vil stadig kunne finde referater og dokumenter om renoveringen på afdelingens hjemmeside.

Læs mere om din renovering her

Kontakt beboerkoordinator Moosa:

  • Tlf.: 20593297
  • Mail:Mar@bosj.dk

Med venlig hilsen

LIS FREDERIKSEN

Projektleder, Byggeri

Renovering