September: Nyhedsbrev om renoveringen

Vognmandsparken

30/09/2022, skrevet af hovedkontoret

Til udvalgte beboere i Vognmandsparken

I nyhedsbrevet for september giver vi dig en status på, hvordan de sidste arbejder for renoveringen forløber.

De sidste mangler

CASAs håndværkere er i gang med de sidste mangelafhjælpninger i boligerne.

I 3-værelsesboligerne begynder CASA inden længe at udskifte lister på skakten i køkkenet. Beboerne vil blive varslet inden.

Vinduespudsning

Når mangelafhjælpningen er afsluttet, vil der blive vasket og pudset vinduer og altandøre – både indvendigt og udvendigt. I vil blive varslet inden.

Udvendigt arbejde

I resten af renoveringsperioden vil du i nyhedsbrevet kunne læse en samlet status for al renoveringsarbejdet frem for at det, som i tidligere nyhedsbreve, er opdelt blokvis.

Reetablering af flisebelægninger i stueboligernes haver skrider hurtigt frem. Når belægningsarbejdet er færdigt lægger vi muldjord.

Havelåger, som er gået i stykker i forbindelse med renoveringen, bliver erstattet.

Som det sidste planter vi hækplanter. Dette arbejde kan dog først ske når planterne frigives fra planteskolerne sent i efteråret.

Boligselskabet og CASA har registreret hvilke fliser, der skal udskiftes på fællesarealerne.

Ventilation og udsugning

Rådgiverfirmaet Rambøll har udarbejdet en ny løsning for at få et bedre sug i emhætten.

Før vi kaster os ud i opgaven, skal projektet gås efter i detaljerne af et eksternt ventilationsfirma, for at sikre at løsningen opfylder alle bygningsreglementets krav.

Tidsplan

CASA følger tidsplanen og vi forventer stadig at renoveringen afslutter ved udgangen af oktober 2022.

Kom og fejr afslutningen af renoveringen

Afslutningen af renoveringen i hele Vognmandsparken er lige rundt om hjørnet. Derfor inviterer vi til fejring med lækker mad og drikke onsdag d. 12. oktober kl. 16.00-18.00 på p-pladsen ved Gartnervang 27-29.

Kontakt

Kontaktoplysninger til beboerkoordinator Moosa:

Telefon: 20 59 32 97 på hverdage mellem kl. 9.00-12.00

Venlig hilsen
Lis Frederiksen, Projektleder i Byggeri

Renovering