De sidste tagboliger bliver snart hejset op
Hvis vejret ellers er med os, forventer vi at kunne hejse de sidste tagboliger op sidst i maj. Det er et stort kapitel i denne renovering, som vi snart kan sætte punktum for.
NCCs byggeplads bliver mindre
Vores entreprenør er i fuld gang med at rykke sin byggeplads langt ned mod det sidste gårdrum i Æblehaven.
Det giver mere plads til gartneren, som efterhånden er færdig i Rønnebærparken, og derfor snart kan sætte alle kræfter ind i Æblehaven.
Fejl og mangler
På et tidspunkt beder vi dig om at udfylde en liste med de fejl, du har lagt mærke til i din bolig. Når du udfylder listen, er du med til at sørge for, at både du og kommende beboere får en bolig, som fungerer og som er rar at bo i.
Når du har udfyldt og afleveret listen, kan der godt gå lidt tid, før håndværkerne kommer forbi for at lave det sidste hjemme hos dig. Vi skal nemlig have overblik over alle boliger, før vi sætter noget i gang.
Se de nye brugervejledninger
De er blevet betydeligt kortere og nemmere at læse. Og så handler de kun om vinduerne og om, hvordan du indstiller gulvvarmen.
Find dem på afdelingssiden under regler og info.
Har du set renoveringsfilmen?
Vi har fået lavet en video, der fortæller lidt om renoveringen i Æblehaven.
Se den her.
Du kan møde Remi hver tirsdag
Beboerkoordinator Remi er klar til at møde dig hver tirsdag kl. 15:00-16:00. Find ham i byggeskuret ved Rønnebærparken 52.
I den kommende tid er Tina desværre ikke så let at få fat på som hun plejer. Hvis du har mulighed for det, må du meget gerne sende en mail i stedet for at ringe. Det er den bedste måde at få svar på.
Nyt i gård 4: Blok 54-57 (opgang 88-110)
Hele gård 4
Gartneren er i fuld gang
Gartneren arbejder i det meste af dette gårdrum. Vi beklager de besværede adgangsveje frem til opgangene.
Blok 54 (opgang 106-110)
- Gartneren kører med store maskiner i området, og adgangsvejene kan blive ændret. Hold øje med skiltene, så du kan komme sikkert forbi uden at påvirke arbejdet
Blok 55 (opgang 88-92)
Blok 56 (opgang 100-104)
- Brolæggeren er i fuld gang med at lægge den nye flisebelægning foran opgangen. Det bliver rart atter at få helt fast belægning under skoene.
Blok 57 (opgang 94-98)
- Brolæggeren er i fuld gang med at lægge den nye flisebelægning foran opgangen. Det bliver rart atter at få helt fast belægning under skoene.
Nyt i gård 5: Blok 58-59 (opgang 112-130)
Blok 58 (opgang 112-120)
- I påsken flyttede nye naboer ind i de renoverede lejemål og i tagboligerne. Velkommen til!
- Har du har indberettet fejl og mangler i din bolig til os? Vi har ikke glemt dig, og vi sørger for, at du får besked i god tid inden håndværkerne skal ind i din bolig.
Blok 59 (opgang 122-130)
- Husk at udfylde fejl og mangler, når vi har skiftet dine vinduer. Aflever sedlen til os senest 14 dage efter, du har fået dine nye vinduer.
- Stilladsfolkene er i fuld gang med at tage stillads ned. De skulle gerne være færdige i løbet af uge 16-17.
- Mange af altanglassene er allerede opsat og færdige. Når stilladset er væk, fortsætter arbejdet med få glas på de sidste altaner. Du kan bruge din altan igen, så snart vi har sat glas på.
- Entreprenøren har været i fuld gang med at renovere portgennemgangen ved opgang 128. Nu er den færdig og klar til brug.
- 1. maj flytter nye og gamle beboere ind i de nyrenoverede lejligheder. Velkommen til.
Nyt i gård 6: Blok 60-63 (opgang 132-162)
Blok 60 (opgang 154-162)
- Entreprenøren arbejder på svalegangene, trappeopgangene og facaderne ved den nye 4. sal.
- Vi forventer at have taget overdækningen ned fra stilladset i midten af maj.
Blok 61 (opgang 132-136)
- Vi har hejst tagstål op ved gavlen af blok 60 og 61. Det er monteret, og nu starter arbejdet med blandt andet VVS, el og ventilation.
Blok 62 (opgang 148-152)
- Vi skal til at sanere på altanerne, og vi begynder med de første i uge 16. Sørg for at rydde altanen, så vores håndværkere har den plads, de skal bruge. Du får en varsling, hvor der står, hvad du skal gøre. Hold øje med postkassen.
Blok 63 (opgang 138-146)
- Arbejdsliften er flyttet og står nu foran opgang 140 og 142. I uge 17-18 bliver den flyttet hen foran opgang 138. Hold øje med skilte og adgangsveje, så du kan komme sikkert forbi.
- Vi forventer at være færdige med alt facadearbejde på indgangssiden i uge 21.
- Mandag i uge 16 begynder vi at arbejde på portgennemgangen ved opgang 140. Hold øje med skilte og adgangsveje, så du kan komme sikkert forbi.
Med venlig hilsen
Kjeld Jørgensen
Projektleder
Byggeri
Renovering