Vi ønsker en god dialog!

Boligselskabet leverer indhold til siden facebook.com/BoligselskabetSjaelland - og stiller den til rådighed for vores beboere, boligsøgende og andre interesserede.

Boligselskabets redaktion modererer på dialogen på Facebook-siden med udgangspunkt i Facebooks retningslinjer for at sikre en god debat for alle.

Det er et grundlæggende ønske for os, at flest muligt skal have lyst til at deltage i samtalerne på siden. Vores udgangspunkt for Facebook-siden er derfor:

Du må mene hvad du vil – men du må ikke opføre dig, som du vil.

Vi modererer efter følgende principper:

  • Redaktionen sletter indlæg, der ikke lever op til principperne.
  • Spam og gentagelser af identiske kommentarer vil blive slettet. Vi opfatter det også som spam, hvis du poster en tekst, som vi kan se kopieret gentagne gange fra andre sider eller grupper.
  • Vil du skrive på vores Facebook-side, skal du skrive med din egen profil med dit rigtige navn. Kommentarer fra falske profiler eller kommentarer fra sider fra andre organisationer mv. vil blive slettet, ligesom vi ikke accepterer dobbeltprofiler i henhold til Facebooks retningslinjer.
  • Kommentarer må ikke være reklame eller fungere som henvisning for at skabe trafik til andre virksomheder eller organisationers platforme eller andre sider på Facebook. Ligeledes fjernes links til underskriftsindsamlinger m.m. på nettet.
  • Vi beder dig holde sig til emnet i de debattråde, der er på siden. Kommentarer, der ikke er knyttet til emnet i et indlæg, vil blive fjernet. Du er velkommen til selv at starte en ny tråd, hvis du vil tale om andet emne end dem, der allerede debatteres.
  • Vi bestræber os på at give lang snor og vil i første omgang vejlede brugere, som ikke har intention om at overtræde Facebooks retningslinjer eller vores principper. Vi fortæller derfor brugere, som har et oprigtigt ønske om at debattere, men som efter skøn ikke kender til grænser for spam, god tone mv. om vores principper.
  • Debattører skal poste indhold med et oprigtigt ønske om en konstruktiv debat. Oplever vi, at en bruger forsøger at poste indhold for at spamme eller for at genere andre i debatten, eller oplever vi gentagne gange, at samme bruger overtræder principperne, forbeholder vi os retten til at blokere brugeren fra vores Facebook-platforme uden varsel. Vi anmelder ikke brud på Facebooks retningslinjer til Facebook, men nøjes med at fratage brugeren skriveadgangen til vores Facebook-platforme – i den proces bliver brugerens indlæg på vores platforme automatisk slettet af Facebook.
  • Brugere, der føler sig uretmæssigt blokeret fra vores Facebooksider, kan skrive til kommunikation@bosj.dk. Vi behandler ikke udelukkelsessager på Facebook-siden af respekt for den udelukkede.
  • Trusler mod boligselskabet og vores ansatte vil blive anmeldt til de relevante myndigheder.

Hvis du ikke kan finde dit indlæg eller kommentar, er der en stor chance for, at Facebook automatisk har spammarkeret dit indlæg. Facebooks spammarkering bevirker i visse tilfælde, at du og dine venner kan se din kommentar på væggen, men at ingen andre kan. Vi ophæver spammarkeringen løbende, hvis vi kan se, at der ikke er grundlag for at opretholde spam-markeringen. Oplever du problemet generelt, skal du selv kontakte Facebook, så de kan vejlede dig om, hvordan du undgår, at de spammarkerer dine indlæg (f.eks. pga. at du har smidt det samme link mange steder på Facebook).

Har du forslag til at gøre ovenstående principper bedre, er du velkommen til at skrive til kommunikation@bosj.dk. Oplever du, at vores moderationsprincipper ikke har den ønskede effekt om at sikre et indbydende debatklima for endnu flere, modtager vi gerne input til at forbedre principperne.

Denne side er opdateret 27/04-2020 af Kunder & kommunikation