Gør-det-selv-arbejde i afdelingen

Idé

Gør-det-selv-opgaver, hvor beboerne overtager opgaver, kan spare på udgifterne i en boligafdeling og skabe flere muligheder for beboerne.

Carsten og Michael står for flere gør-det-selv-opgaver i Moesgården.

Hvad gjorde vi?

I afdelingen Moesgården i Roskilde laver afdelingens bestyrelse flere ting selv., fx har Carsten og Michael fra afdelingsbestyrelsenr selv bygget rammen omkring legepladsen, og i den forbindelse sparet nogle penge.

Moesgården har også netop fået en ny Materielgård og siden februar har Carsten og Michael taget en tørn i forhold til affaldssorteringen for at få et overblik over ressourceforbruget. Det er dog håbet at få flere beboere til at tage ejerskab i forhold til affaldssorteringen.

Moesgården har også deres eget beboerhus, og det styrer bestyrelsen helt selv, og det løber fint rundt økonomisk. Det bliver lejet ud til fester og foreningsaktiviteter. Man kan låne beboerhuset gratis, hvis der afholdes aktiviteter til glæde for alle beboerne, såsom julefest og fastelavn. Da der skulle installeres et nyt køkken, så var det bestyrelsen, der smøgede ærmerne op og byggede det.

Der er med tiden blevet investeret i tidssvarende teknik, så der kan holdes fester med ordentlig musik. Bestyrelsen er rigtig stolte af beboerhuset, der er af høj kvalitet. Under Corona har bestyrelsen selv stået for rengøringen for at minimere udgifterne.

Organisering

Det er afdelingsbestyrelsen, der er ansvarlig for de opgaver, der udføres samt driften af beboerhuset.

Beboerinddragelse

Det er mest afdelingsbestyrelsen, der driver aktiviteterne, men det er også muligt som ”menig” beboer at byde ind med en aktivitet og få et tilskud til sociale aktiviteter.

Det bedste ved denne aktivitet

Ved at gøre ting selv får man et indblik i, hvad det kræver at løfte opgaverne, og det giver et ejerskab til området. Særligt beboerhuset er en succes og det er stort set altid lejet ud.

Gode råd

  • Få sparring og rådgivning fra andre
  • Vi skal sammen med driften og boligselskabet have klare rammer for, hvad vi må som beboere, og hvordan vi er forsikrede
  • Spontanitet er godt, for så sker der noget med det samme
  • God planlægning kan få flere med

Denne side er opdateret 08/07-2021 af Fællesskab & trivsel