Ejbovænge i Bjæverskov
I den hyggelige by Bjæverskov i Køge Kommune bygger vi et bæredygtigt seniorbofællesskab med 48 boliger og et fælleshus. Her kommer især fokus på sammenhold og fællesskab og der kommer et fælleshus i afdelingen.
Boligerne
Boligerne i Ejbovænge bliver opført som lyse og rummelige rækkehuse i et og to plan.
Alle boligtyper indrettes med åbent køkken i forbindelse med stuen. Boligerne får udgang til eget udeareal enten som et lille havestykke eller en terrasse.
Byggeriet
Boligerne bliver opført i vores byggesystem Bolig-rækkerne. Kendetegnet ved de nye boliger er, at der er skråtage, hvor tagryggen er vendt i forhold til, hvordan man traditionelt bygger rækkehuse.
Ejbovænge bliver bygget i BR18 Lavenergi, hvilket betyder at boligerne er lavenergiboliger. En lavenergibolig er isoleret med et tykkere lag isolering end almindelige boliger, har energiruder og et moderne balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding, så der spildes mindre varme på udluftning. Det betyder, at boligen som udgangspunkt bruger mindre energi til opvarmning. Samtidig er der solceller på tagene, som gør at boligerne producerer CO2-neutral strøm, der dækker dele af forbruget i boligen og dermed får den enkelte beboer lavere udgifter til varme og varmt vand.
Lokalområdet
Bjæverskov er en mindre og hyggelig by, der ligger 11 km uden for Køge. I byen er der både gode indkøbsmuligheder, forsamlingshus, sportsforeninger samt daginstitutioner og skole. Kun få kilometer fra Bjæverskov ligger det naturskønne Køge Ådalen. Her er en pragtfuld natur og masser af skønne vandre- og cykelstier at fornøje sig på. Der er gode busforbindelser til Køge (22 min.) og Ringsted (25 min.). Nærmeste motorvejstilkørsel er ved Vemmedrup, tilkørsel 33, ca. 3 km fra Bjæverskov.
Fakta
Antal boliger |
48 |
Boligtype og størrelse |
Der opføres både etplans- og toplansboliger. Der kommer tre forskellige boligtyper i størrelsen 67 m2-86 m2. Fælleshuset bliver 200 m2 |
Boligfordeling |
15 stk. toplansboliger på 83 m2. Opført som en 2-rums bolig med mulighed fro at etablerer to yderligere værelser. 12 stk. etplansboliger på 86 m2 med 3 rum. 21 stk. etplansboliger på 67 m2 med 2 rum |
Energiklasse |
BR18 Lavenergi |
Eksempel på forventet husleje |
Huslejer og indskud er endnu ikke beregnet |
Forventet byggestart |
Ultimo 2022 |
Forventet indflytning |
Primo 2024 |
Indvendige trapper |
Ja, der er indvendige trapper i toplansboligerne. |
Elevator |
Nej |
Parkering |
Der kommer 56 p-pladser og 2 handicap p-pladser i afdelingen. P-pladserne er placeret i nærheden af boligerne. Der kommer desuden fælles cykelparkering. |
Sådan får du en bolig i Ejbovænge
Du kan endnu ikke skrive dig op til boligerne, men vi anbefaler dig, at skrive dig op i Boligselskabet og begynde at samle anciennitet. Du kan også melde dig til vores nyhedsbrev for boligsøgende, og holde dig orienteret om vores nybyggerier, og få besked når vi åbner for ventelisten.
I takt med at byggeriet skrider frem, vil vi opdatere oplysningerne om byggeriet. Alle oplysninger og billeder er vejledende.