Skademosen i Trekroner Roskilde

I den østlige del af Trekroner mellem Skrænten og Trekroner Parkvej opfører vi 44 attraktive og energivenlige boliger i både én og to etager.

Bolig-træ er Boligselskabet Sjællands byggesystem, hvor boliger designes individuelt i 3D-software og fremstilles i massivt træ.

Træboligerne giver et sundt indeklima, og teknikken betyder, at der kan skabes velindrettede og klimavenlige boliger.

Træelementerne vejer mindre end beton og tegl, og er dermed lettere – og billigere – at arbejde med. Samtidig er det FSC-mærkede træ et langt mere klimavenligt materiale end de tunge byggematerialer, og faktisk bidrager boligerne til at reducere CO2.

Boligerne

Boligerne bliver bygget som storumsboliger, der giver beboerne mulighed for at lave en fleksibel indretning. Boligerne er indrette med badeværelse og køkken i forbindelse med stuen i stueplan. I de boliger der har to plan, er førstesalen indrettet som et stort rum, hvor beboerne selv vælger hvor mange skillevægge de ønsker at sætte op. Det er også muligt at indrette sig med reoler som rumdelere eller at bo i boligen, som den er.

Alle boliger er i to etager på nær de små boliger på 30 m2

Fra boligernes stueplan er der udgang til en dejlig terrasse i boligens fulde bredde, hvor der både er udsigt og direkte udgang til naturen. Til alle boliger hører der et depotrum, som ligge i umiddelbar tilknytning til boligen.  

De små boliger på 30 m2 er i ét plan i stueetagen og indrettet med kombineret køkken og stue/soverum og med udgang til terrasse. De små boliger og boligtypen på 115 m2 er sat sammen parvis.

Byggeriet

Byggeriet opføres i Boligselskabet Sjællands byggekoncept Bolig-træ. Boligerne får energiklassen 2020 hvilket bl.a. betyder, at udgifter til energiforbrug minimeres. Der bliver lagt vægt på at anvende miljø- og allergivenlige materialer i byggeriet, ligesom materialer bliver valgt med henblik på at skabe lave drifts- og energiomkostninger.

Boligerne opføres omkring et fælles areal, hvor der bliver plads til leg for de mindste, grøn beplantning og parkeringsfaciliteter. På den anden side af boligerne, er der udsyn til landlig natur i form af overdrev.

Materiale

Bygningernes generelle materialevalg vil få et ens udtryk, men kan variere lidt fra den ene gruppe til den anden. Tagene udføres med sort tagmateriale for at give et fælles indtryk.

Lokalområdet

De nye boliger bliver placeret i den østlige del af Trekroner. Trekroner er en bydel i rivende udvikling, hvor der bygges, handelslivet blomstrer og den omkringliggende natur gør det til en attraktiv bydel at bo i for både børnefamilier og singler. Her ligger både gode institutioner, skole og Roskile Universitet. Du kommer nemt til kollektiv trafik og motorvej. Centrum af Roskilde ligger ca. 5 km fra de nye boliger. 


Fakta

Antal boliger

44, som bygges i to etaper

Boligtype og størrelse

Der kommer 8 forskellige boligtyper i alt på mellem 30 m2 – 115 m2. Den mindste boligtype på 30 m2 , bliver betalbare boliger i et plan. 

De øvrige boligtyper opføres som storrumsboliger i to etager. Boligen er derfor ikke indrettet med skillevægge. Du skal selv etablere værelser i boligen.

Boligfordeling

3 stk. af boligtype 1 på 62 m2 . Boligtypen er opført som en 2-rums bolig i to plan. 

1 stk. af boligtype 1.1 på 68 m2 . Boligtypen er opført som en 2-rums bolig i to plan. 

2 stk. af boligtype 2 på 91 m2 . Boligtypen er opført som en 2-rums bolig i to plan. Det er muligt at opdele 1. sal i 2 rum og en repos.

6 stk. af boligtype 2.1 på 97 m2 . Boligtypen er opført som en 2-rums bolig i to plan. Det er muligt at opdele 1. sal i 2 rum og en repos.

7 stk. af boligtype 3 på 109 m2 . Boligtypen er opført som en 2-rums bolig i to plan med. Det er muligt at opdele 1. sal i 3 rum og en repos/opholdsrum.

13 stk. af boligtype 3.1 på 115 m2 . Boligtypen er opført som en 2-rums bolig i to plan. Det er muligt at opdele 1. sal i 3 rum og en repos/opholdsrum.

6 stk. af boligtype 4 på 30 m2 . Boligtypen er opført som en 1-rumsbolig i et plan. 

6 stk. af boligtype 5 på 115 m2 . Boligtypen er opført som en 2-rums bolig i to plan. Det er muligt at opdele 1. sal i 4 rum og en repos.

Energiklasse

2020

Forventet husleje og indskud

Boligtype 1 på 62 m2  fra 5.643 kr. – forventet indskud fra. 29.638 kr.

Boligtype 1.1 på 68 m2  6.190 kr. – forventet indskud 32.509 kr.

Boligtype 2 på 91 m2  fra 8.401 kr. – forventet indskud fra 43.501kr.

Boligtype 2.1 på 97 mca. 8.735 kr. – forventet indskud fra 46.369 kr.

Boligtype 3 på 109 m2  ca. 9.674 kr. – forventet indskud fra 52.105 kr.

Boligtype 3.1 på 115 m2  fra 10.207 kr. – forventet indskud fra 54.974 kr.

Boligtype 4 på 30 m2  fra 2.731 kr. – forventet indskud fra 14.341 kr.

Boligtype 5 på 115 m2  fra 10.207 kr. – forventet indskud fra 54.974 kr.

Husleje er ekskl. vand og varme

Forventet byggestart

Første etape med 25 boliger: Juni 2018

Anden etape med 19 boliger: December 2018

Forventet indflytning

Første etape med 25 boliger: Oktober 2019 (1. etape er udlejet)

Anden etape med 19 boliger: Februar 2020

Indvendige trapper

Boligerne i to plan har indvendige trapper.

Elevator

Nej

Parkering

Fælles parkeringsfaciliteter på fælles areal nær boligerne.


I takt med at byggeriet skrider frem, vil vi opdatere oplysningerne om byggeriet. Alle oplysninger og billeder er vejledende.