Skousbo i Viby Sjælland
Vi bygger 115 boliger og et fælleshus i et nyt boligområde i Viby Sjælland, hvor der tilsammen kommer til at ligge ca. 950 nye boliger – både ejerboliger, bofællesskaber, parcelhuse og lejeboliger. Boligområdet bliver en ny type boligkvarter med fokus på bæredygtige, inspirerende og attraktive rammer for nye boformer og fællesskaber.
Byggeriet sker over flere etaper. De første beboere er flyttet ind i Skousbo 1. Information om boligerne i Skousbo 2, finder du på denne side.
Boligerne

Bolig-træ er Boligselskabet Sjællands byggesystem, hvor boliger designes individuelt i 3D-software og fremstilles i massivt træ.
Træboligerne giver et sundt indeklima, og teknikken betyder, at der kan skabes velindrettede og klimavenlige boliger.
Træelementerne vejer mindre end beton og tegl, og er dermed lettere – og billigere – at arbejde med. Samtidig er det FSC-mærkede træ et langt mere klimavenligt materiale end de tunge byggematerialer, og faktisk bidrager boligerne til at reducere CO2.
Skousbo 2 består af 82 boliger. Bebyggelsen er i tre etager, og der kommer boliger i et og to plan. Etplansboligerne ligger i stueplan og toplansboligerne liger i 1. og 2. salshøjde med adgang fra udvendig trappe. Boligerne bliver i varierende størrelse, så der både er boliger til børnefamilier, singler, par og seniorer.
Det bliver muligt at sætte sit eget præg på boligen, da de bliver opført med en fleksibel indretning. Det betyder at boligerne bliver opført med få skillevægge, og at man fx selv kan sætte en ekstra væg op efter indflytning. Du kan læse mere om opsætning af vægge her.
Boligerne i stueplan får udgang til et lille privat areal mod det fælles gårdrum. I det fælles gårdrum kan man slappe af sammen med familien og naboerne, mens børnene leger på legepladsen.
Byggeriet
Boligerne bliver opført som en lille intim boligbebyggelse, som samler sig om et fælles gårdrum, hvor der bliver plads til ophold og møde og fællesskab med sine naboer. Bygningerne er i treetagers højde og kommer til at få forskydninger i facaderne.
Materiale
Byggeriet opføres i Boligselskabet Sjællands byggekoncept Bolig-træ, der giver sunde og velisolerede bygninger, og der lægges vægt på at anvende miljø- og allergivenlige materialer.
Boligerne får energiklasse 2020, der sikre lavest mulige forbrugsomkostninger til beboerne.
Bygningerne opføres som præfabrikerede store trækonstruktioner med en robust facade af træ og skifer, der sikrer byggeriet mod vind, vejr og mekaniske påvirkninger. Boligernes facader varieres mellem træ, og skifer, for at give et varieret og personligt udtryk til den enkelte bolig.
Lokalområdet
Med en bolig i Skousbo, kommer du til at bo i Viby. Viby er en hyggelig stationsby, som ligger i den sydlige del af Roskilde Kommune, ca. 15 km fra Roskilde by. Du kommer nemt til og fra Viby med gode togforbindelser til Roskilde tager det kun 7 min og København når du på 35 min.
Viby har gode skoler, idrætscenter, kulturhus, bibliotek, lokale butikker, kro og flere integrerede institutioner, som gør byen attraktiv for bl.a. børnefamilier.
Viby har en smuk natur, som du kan nyde. Blandt andet er der gode vandrestier, ådal og åbne marker.
Fakta
Antal boliger |
115 + ét fælleshus i alt. Skousbo 1 består af 33 boliger og fælleshuset. Se alle oplysninger om boligerne i Skousbo 1 her. Skousbo 2 består af 82 boliger. |
Boligtype og størrelse |
1-, 2-, 3-, 4/5,rums boliger med fleksibel indretning på mellem 38m² og 115m² |
Boligfordeling |
13 stk. 2-værelses boliger på 54 m² 6 stk. 4/5-værelses boliger på 108 m² 9 stk. 1-værelses boliger på 38-41 m² 25 stk. 4/5-værelses boliger på 115 m² 23 stk. 3-værelses boliger på 83-89 m² 6 stk. 3-værelses boliger på 76-79 m² |
Energiklasse |
2020 |
Forventet husleje |
Husleje fra 4100 kr. til 10.400 kr. ekskl. forbrug |
Forventet byggestart |
Februar 2021 |
Forventet indflytning |
Indflytning i Skousbo 2 er opdelt i to etaper: Etape 1 med 38 boliger indflytning 1. juli 2023. Etape 2 med 44 boliger indflytning 15. marts 2024. |
Indvendige trapper |
Boligerne i to plan har indvendige trapper, og adgang til boligen sker via en udvendig trappe. |
Elevator |
Nej |
Parkering |
Fælles parkeringsfaciliteter nær boligerne. |
Husdyr |
Det er tilladt at medbringe ét husdyr (hund/kat) ved indflytning i den nye boligafdeling Skousbo 2. Dyret skal registreres, og der må ikke anskaffes nye dyr før 1. afdelingsmøde har godkendt regler om husdyr. |
Skriv dig op til en bolig i Skousbo 2 Viby Sjælland
Du kan endnu ikke skrive dig på ventelisten til Skousbo 2. Se hvordan du får besked, når ventelisten åbner.
Ventelisten til Skousbo 1 er åben. Skriv dig op her.
I takt med at byggeriet skrider frem, vil vi opdatere oplysningerne om byggeriet. Alle oplysninger og billeder er vejledende.