Sømmes Vænge i Gundsømagle

I den naturskønne by Gundsømagle 10 km nordøst for Roskilde bygger vi 63 nye, miljøvenlige rækkehuse i. Boligerne er i varierende størrelse og her kan både bo singler, par, seniorer  og børnefamilier.

Boligerne

Boligerne bliver opført som rækkehuse i 1 ½ plan. De to mindste boligtyper er i et plan med hems. Boligerne bliver rummelige og lyse, da der er loft til kip.

De største boliger er indrettet med en entré, badeværelse, værelse og et køkken i forbindelse med stuen. I de største boliger, vil det blive muligt at etablere et yderligere værelse i stueplan. Boligernes førstesal er indrettet som et stort rum, der kan deles op i to værelser.

De mindste boligtyper har en lille hems, hvor man med fordel kan indrette en soveplads.

Byggeriet

Boligerne bliver bygget i små rækker med mellem 5-7 huse i hver række. Mellem rækkerne kommer der parkering og mindre grønne områder.

Kendetegnet ved de nye boliger er at der er skråtage, hvor tagryggen er vendt i forhold til, hvordan man traditionelt bygger rækkehuse.

Sømmes Vænge bliver bygget i BR18 Lavenergi, hvilket betyder at boligerne er lavenergiboliger. En lavenergibolig er isoleret med et tykkere lag isolering end almindelige boliger, har energiruder og et moderne balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding, så der spildes mindre varme på udluftning. Det betyder, at boligen som udgangspunkt bruger mindre energi til opvarmning. Samtidig er der solceller på tagene, som gør at boligerne producerer CO2-neutral strøm, der dækker dele af forbruget i boligen og dermed får den enkelte beboer lavere udgifter til varme og varmt vand.

Lokalområdet

Boligerne er placeret i Gundsømagle, der ligger i det naturskønne område nordøst for Roskilde fjord, og der er kun ca. 10 km til Roskilde.

Byen har dagligvarebutik, daginstitutioner, skole og SFO. Byen har en del kulturliv, hvor aktive fra Gundsømagle Landsbyråds Kulturgruppe sørger for et spændende udbud af kulturelle oplevelser i nærmiljøet. Gundsømagle har også en aktiv idrætsforening.

Der er bus både til Roskilde, Jyllinge og Veksø. Fra Veksø kører S-toget mod både København og Frederikssund. Skal man til København i bil, køres der til Høje Tåstrup via Sengeløse. Der køres på Holbækmotorvejen ved tilkørsel 6. Fra Gundsømagle til Høje Tåstrup er der ca. 16 km.


Fakta

Antal boliger

63

Boligtype og størrelse

Fem forskellige boligtyper på mellem 28-111 m2

Boligfordeling

11 boliger på 110 m2. Boligtypen er oprindelig i 3 rum med mulighed for at etablere 1 rum mere i stueplan og 1 rum mere på det halve plan.

16 boliger på 107 m2. Boligtypen er oprindelig i 3 rum med mulighed for at etablere 1 rum mere i stueplan og 1 rum mere på det halve plan.

14 boliger på 88 m2. Boligtypen er oprindelig i 3 rum med mulighed for at etablere 1 rum mere i stueplan og 1 rum mere på det halve plan.

12 boliger på 65 m2. Boligtypen er oprindelig i 2 rum med mulighed for at etablere 1 yderligere rum i stueplan. Derudover har boligen en hems.

6 boliger på 46 m2. Boligtypen er oprindelig i 2 rum med et rum i stueplan og et rum på det halve plan.

4 boliger på 28 m2. Boligtypen har en hems.

Energiklasse

BR18 Lavenergi

Eksempel på forventet husleje 

28 m2 ca. 2.500 kr. ekskl. forbrug

88 m2 ca. 7.900 kr. ekskl. forbrug

Forventet byggestart

August 2023

Forventet indflytning

April 2025

Indvendige trapper

Ja

Elevator

Nej

Parkering

Ja, der kommer parkeringspladser nær boligerne. 

Husdyr

Det er tilladt at medbringe ét husdyr (hund/kat) ved indflytning i den nye boligafdeling Sømmes vænge. Dyret skal registreres, og der må ikke anskaffes nye dyr før 1. afdelingsmøde har godkendt regler om husdyr.

Sådan får du en bolig i Sømmes Vænge

Du kan endnu ikke skrive dig på ventelisten. Se hvordan du får besked, når ventelisten åbner.


I takt med at byggeriet skrider frem, vil vi opdatere oplysningerne om byggeriet. Alle oplysninger og billeder er vejledende.