Vibehaven i Ringsted

Ved Køgevej i Ringsted bygger vi 72 attraktive familieboliger i et skrående landskab med rekreative fællesarealer.

Boligerne

Der kommer boliger i forskellige størrelser, så der både er boliger til børnefamilier, singler, par og seniorer. Enkelte boliger får altan, og stueplansboligerne får et mindre privat udeareal ved hoveddøren til den enkelte bolig. Der kommer boliger i både et og to plan. Etplansboligerne kommer til at ligge i stueplan og toplansboligerne kommer man til via udvendig trappe og ligger i 1. og 2. sals højde.

Det bliver muligt at sætte sit eget præg på boligen, da boligerne bliver opført med kun enkelte indvendige skillevægge. Det giver boligerne en fleksibel indretning, og du har mulighed for at sætte ekstra skillevægge op og skabe flere rum i boligen. 

Byggeriet og fællesarealer

Byggeriet bliver et rødt murstensbyggeri og kommer til at bestå af fem blokke i treetagers højde. Boligerne får energiklasse 2020, og der lægges vægt på at anvende miljø- og allergivenlige materialer. 

Der er stor fokus på at skabe et indbydende fællesareal med stisystemer, der går gennem området og med forbindelse til det bagvedliggende grønne parkområde.

Lokalområdet

De nye boliger bliver placeret i centrum af Ringsted, der ligger midt på Sjælland. Med sin centrale placering er både institutioner, skole, indkøb, indbydende bymiljø og stationen i kort afstand fra boligerne.

Ringsted er en by i rivende udvikling. De seneste år er der blevet opført mange nye boliger og store indkøbssteder er kommet til. I den nordlige ende af byen ligger Nørretorv Centret, Ringstedet samt Premier Outlets Center Danmark. I bymidten ligger Ringsted Sygehus, den nye flotte svømmehal samt byens biograf. Der er et rigt foreningsliv og mange gode sportsfaciliteter. Ringsted Kongrescenter byder på et væld af spændende teaterstykker, shows og koncerter.


Fakta

Antal boliger

72

Boligtype og størrelse

2-, 3- og 4-værelses boliger med fleksibel indretning på mellem 54 m² – 115m²

Boligfordeling

18 stk. 2-værelsesboliger på 54m² i et plan.

24 stk. 3-værelsesboliger på 87-98 m². 8 af boligerne er i et plan, de øvrige boliger i to plan.

30 stk. 4-værelsesboliger på 107-115m². 4 af boligerne er i et plan, de øvrige boliger i to plan.

Energiklasse

2020

Forventet husleje og indskud

2-værelsesboliger på 54m² ca. husleje 4.500 kr. - forventet indskud: ca. 22.700 kr.

3-værelsesboliger på 93m² ca. husleje på 7.700 kr. - forventet indskud: ca. 39.000 kr.

4-værelsesboliger på 112m² ca. husleje på 9.200 kr. - forventet indskud: ca. 47.000 kr.

Huslejen er ekskl. forbrug

Forventet byggestart

Sommer 2022

Forventet indflytning

Der er indflytning over to etaper. Etape 1 med 41 boliger er indflytningsklar 15. februar 2024 og etape 2 med 31 boliger er indflytningsklar 15. juni 2024.

Indvendige trapper

Boligerne i to plan har indvendige trapper, og adgang til boligen sker via en udvendig trappe.

Elevator

Nej

Parkering

Fælles parkeringsfaciliteter nær boligerne

Husdyr

Det er tilladt at medbringe ét husdyr (hund/kat) ved indflytning i den nye boligafdeling Vibehaven. Dyret skal registreres, og der må ikke anskaffes nye dyr før 1. afdelingsmøde har godkendt regler om husdyr.


Skriv dig op til en bolig i Vibehaven


I takt med at byggeriet skrider frem, vil vi opdatere oplysningerne om byggeriet. Alle oplysninger og billeder er vejledende.