29/4-2021 Nyhed til alle

40-årsjubilæum i det grønne

Ib Jørgensen var oprindeligt uddannet til at arbejde med dødt træ, men det blev de levende træer som blev hans arbejdsliv.

Ib Jørgen har i 40 år sørget for pæne og indbydende udearealer - primært i boligafdelingen Bakkegården, hvor han holdt til i 37 år.   Foto: André Larsen

Ib Jørgensen tager imod foran Hedemøllens redskabsskur sammen med et par kollegaer. Der er kærlige drillerier i luften. Det handler selvfølgelig om, at Ib den 1. maj har været ansat 40 år og derfor har udsigt til en medalje fra dronningen. Men for alle, der kender Ib, er svaret på drillerierne ikke overraskende:

”Nå ja, det er jo ikke noget, jeg går så meget op i, det med den medalje, men der er måske lidt pres på fra baglandet derhjemme”, siger han beskedent.

Men beskedenhed laver ikke om på, at et 40-årsjubilæum er noget af en bedrift, og at det slet ikke lå i kortene, at Ib Jørgensen efter endt læretid skulle få et arbejdsliv i selskab med træer.

”Efter at jeg var færdig med min uddannelse som tømrer og min værnepligt, så stødte jeg ind i en anlægsgartner. Jeg kunne med det samme mærke, at jeg kunne lide arbejdet. Det med hvilke planter og træer, som passer sammen, og det med at få et område til at blomstre og være smukt hele året - det fangede virkelig min interesse. Så jeg havde sådan set ikke tænkt mig at søge væk.” Men det var Ib nu ikke ene om at bestemme.

Nyt job i barndommens land

ForI begyndelsen af 1980´erne kradser krisen. Arbejdsløsheden er stor, og der bliver stadigt færre opgaver at få indenfor anlægsgartnerbranchen. Så i 1981 søger Ib Jørgensen en stilling ved AB1899, som senere bliver til Boligselskabet Sjælland. Han får stillingen og bliver ansat som ejendomsfunktionær i boligafdelingen Bakkegården. Ib havde fundet sin vej, og de næste 37 år passede han de grønne områder og forvandlede haveanlægget i Bakkegåden til et af de flotteste i Boligselskabet Sjælland.

”At lave et planteprojekt og se det vokse op og blive til det, man havde forestillet sig. Det er jo ikke noget man bare gør. Det kræver jo at man interesserer sig for det - og det hele skal jo passe sammen. Så det er virkelig en stor glæde at følge det og se det lykkes.”

Bakkegården var på mange måder et helt særligt sted for Ib Jørgensen endda før han fik arbejde i afdelingen. Han er nemlig selv vokset op i Bakkegården, så han kendte allerede som barn alle områdets kroge, træer og buske.

Fodbold forbudt

”Jeg kan jo godt huske, hvordan det var at være barn og vokse op i Bakkegården. Vi var jo over det hele. Men dengang måtte man for eksempel ikke spille fodbold på plænerne. Og hvis viceværten fik fat i bolden, så skar han den op med en kniv, mens vi så på det. Det blev anderledes, da jeg kom til. Det der med at man ikke måtte spille bold, det så jeg altså igennem fingre med”.

Med en opvækst i Bakkegården og hele 37 års arbejdsliv samme sted, så var det noget af et skift for Ib Jørgensen da han i 2018 fik andre opgaver og ikke længere skulle være en del af Bakkegården. Men som han siger: ”Sådan er det! Og selvom det ikke længere er ham, der luger ukrudtet, så kan man i den grad se at hans mangeårige arbejde.

”For nogle dage siden kom jeg gående forbi Bakkegården sammen med min kone. Her fik jeg øje på nogle af de træer, som jeg selv i sin tid havde plantet. Så måtte jeg altså lige sige til konen – kan du se de træer, hold kæft de står fanme flot!” 

Glæden ved at se ting gro tæt på og være en del af det nære er også helt centralt for Ib Jørgensens private liv. 

”Mine børn har danset hiphop på højt niveau, så vi har rejst en del med dem i Europa. Vi har både været til EM og sågar VM med dem. Det har været fantastisk at kunne være en del af den verden og dele dansen med dem. Men nu er det nu nok mest de 8 børnebørn der får opmærksomheden.”

Konkurrence hen over hækken

Når man som IB Jørgensen har været ejendomsfunktionær i 40 år, så kræver det ikke den store kugleramme at regne ud, at efterlønnen og pensionistlivet ikke er langt ude i fremtiden. Og for Ib Jørgensen er det helt naturligt, at det er dér vi er nu.

”Min kone stopper med at arbejde senere i år. Så det trækker lidt. Og når jeg ser på min nabos have, så står den snorlige og veldresseret. Men det er også et par år siden, at han stoppede. Så jeg tænker, at der lige er noget, der skal rettes op på i min egen have. Der kunne godt lige pludselig kommer lidt konkurrence hen over hækken!”

Og så er der lige det med medaljen. For gad vide om det i virkeligheden kun er dem derhjemme, der skubber lidt på og er stolte over udsigten til en medalje fra dronningen?

”Altså på en måde gør det ikke den store forskel. Men hvis det var helt lige meget, så kunne jeg bare have sagt nej tak, men det har jeg jo ikke gjort. Så det er jo nok i virkeligheden noget, der betyder noget”.

/avl

Henvendelse om denne side til Kunder & kommunikation