Energitårnet i Roskilde kan ses på lang afstand. På siden af den enorme bygning kører lastbilerne i fast rutefart og fodrer ovnene med det restaffald fra beboerne, der ikke kan genbruges.
De fire affaldseksperter sorterer restaffald fra Bakkegården. Bunken svarer til en uges affald fra boligområdet.
Eller kan det?
Det satte fire affaldseksperter sig for at finde ud af, og ARGO var så venlige at lade skraldebilen fra Bakkegården læsse skraldebjerget af midt i hallen. Her lå en uges affald fra en af Roskildes halvstore almene boligafdelinger. Men historien starter et andet sted.
Projekt skal give bedre affaldssortering
Anna-Birgitte Ingvartsen er affaldsnørd og designer, og Henning Jørgensen er affaldsekspert. For to år siden foreslog de, at affaldssorteringen i almene boligafdelinger måske kan blive bedre, hvis man som almindelig beboer ved lidt mere om, hvorfor det er vigtigt at sortere metal, glas, elektronik, madsaffald og alt muligt andet ud af affaldet, inden det bliver brændt. De står bag et projekt, der skal give en bedre affaldssortering. Dels er det godt for forbruget af ressourcer, når vi kan genvinde flere materialer. Dels er det på vej til at blive rigtig dyrt, hvis affaldssorteringen ikke fungerer. For restaffald er blevet dyrt at komme af med.
Derfor har Anna-Birgitte og Henning interviewet beboere i Bakkegården i Roskilde og Blommehaven i Viby Sjælland om, hvordan affaldssorteringen fungerer.
"Er det nemt? Hvordan er det indrettet i lejligheden, så man kan sortere? Hvordan kan det gøres lettere?", fortæller Anna-Birgitte om de spørgsmål, de har søgt svar på. Vi står på græsplænen udenfor Energitårnet. Om en halv time skal vi ind i hallen og se på affaldet.
Beboerne er gode til at sortere affaldet inden resten ryger i en pose i restaffald. I hvert fald når man spørger dem selv, forklarer Anna-Birgitte.
"De siger de er gode til det", konstaterer hun. Derfor glæder hun sig også til at se på affaldsbjerget, der venter.
"Vi kommer til at se nogle enkelte ting, der kan være sorteret fra til genvinding", mener hun. "Papir, glas og noget metal", forestiller hun sig, men tror også at det meste er sorteret som det skal. I Bakkegården har hun givet beboerne en harmonikapose, der kan bruges til at samle de tørre ting, så de er lettere at have stående og aflevere.
"De fleste har taget rigtig godt imod den lille hjælp", fortæller hun.
Ulrik Eggert Knuth-Wintherfeldt fra Boligselskabet Sjælland, tilsynsførende for affald og genbrug i Roskilde Kommune Henrik Larsen, Henning Jørgensen og Anna-Birgitte tager hvide heldragter på med åndedrætsværn og bliver taget godt imod af personalet fra ARGO.
Der er rigtig meget plastik i restaffaldet. Det skal ikke sorteres fra i Roskilde endnu. Men fra næste år skal det i en affaldscontainer til genvinding.
"Vi starter med at sortere alt, der ikke er i poser", instruerer Henning Jørgensen, der har styr på opgaven. Men der skal sorteres mere end forventet. Et musikanlæg, store mængder tøj, halve og hele papkasser bliver sorteret fra. Plastik bliver også sorteret fra - det skal beboerne ikke i Roskilde endnu, men det kommer næste år, fortæller Henrik fra kommunen. Så det er interessant at se hvor meget, der er. Og det er meget.
Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt smider endnu en papkasse over i bunken. Pap skal afleveres på affaldsøerne i Bakkegården, og det er ikke alle, der får det gjort, kan man se.
Kun nogle få glas er røget med restaffaldet. Det er en af de ting, danskerne har vænnet sig til at sortere i mange, mange år.
Jakker, bukser, håndklæder og en masse andet tekstil. Noget af det kunne have været afleveret til en genbrugsbutik. Danskerne køber i gennemsnit 16 kg tøj om året. De 5 kg bliver liggende i tøjskabet uden at blive brugt. "Jeg er overrasket over hvor meget tekstil, der er", siger Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt, der er på vej med et projekt mod netop tøjspild.
Dagens største bunke bliver pappet. Egentlig skulle det have været i en papcontainer og være lavet til nyt pap.
Færdigt arbejde.
Efterhånden er en stor del blevet pillet ud af affaldsbjerget. En tredjedel kunne være sorteret fra til genvinding, vurderer Henning Jørgensen. Anna-Birgitte tæller op og skriver ned:
Pap udgør 1/20 af den samlede volumen (restaffald og bioaffald). "Under interviewrunden efterspurgte beboerne en papcontainer i hvert affaldsskur. Det vil afhjælpe den store mængde pap i restaffald", vurderer hun.
Plast er også 1/20 af den samlede volumen (restaffald og bioaffald). "Mange beboere efterspurgte plastsortering, når jeg talte med dem. Det er der god grund til", konstaterer hun.
Tekstil fylder også 1/20 af den samlede volumen (restaffald og bioaffald).
"Jeg er overrasket over hvor meget pap og tekstil vi finder i restaffaldet", siger Anna-Birgitte. Næste skridt i projektet er at bruge resultaterne fra sorteringen til at hjælpe beboerne til en bedre affaldssortering. Og så skal endnu en uges affald tælles op. -jbw