3/6-2021 Nyhed til alle

Brand i Æblehaven

Der har i nat den 3. juni været brand i Æblehaven.

Der udbrød i nat brand i Æblehaven 126.

I følge døgnrapporten for Midt- og Vestsjællands Politi er en kvinde afgået ved døden som følge af branden, mens tre personer blev bragt til sygehuset til observation for røgforgiftelse.

Vores tanker og medfølelse går naturligvis til kvindens pårørende.

I kontakt med opgangens beboere

Vi har i løbet af i dag været i kontakt med alle beboere i opgangen samt enkelte fra naboopgangene. Der blev fra morgenstunden af etableret et lokale, hvor de berørte kunne få fred og ro samt morgenmad. Desuden fik de berørte mulighed for at tale med både skadelederen og indsatslederen på stedet.

Her til eftermiddag er Skadeservice i gang med at gøre rent i opgangen og inde i boligerne. Vi håber, at beboerne i opgangen kan komme tilbage til deres boliger igen i morgen eller hurtigst muligt derefter.

Hvis de berørte beboere har behov for hjælp, kan Polygon DB kontaktes via skadeleder Peter Haslund på tlf.: 21 47 99 30.

/Hovedkontoret

Henvendelse om denne side til Kunder & kommunikation