30/12-2020 Nyhed til alle

Corona: Sådan går vi sammen ind i 2021

De gældende Corona-forholdsregler er netop forlænget frem til 17. januar 2021, og vi støtter naturligvis igen op om regeringens tiltag.

I 2020 lærte vi at få en hverdag til at fungere trods Corona. Erfaringer som kommer os til gavn nu hvor vi tager hul på 2021, som fortsat er påvirket af Corona. Derfor bliver det daglige arbejde i boligområderne fortsat ikke påvirket særlig meget, det bliver bare gjort på en anden måde. Ejendomsfunktionærerne fortsætter arbejdet, og kontoropgaver bliver fortsat klaret hjemmefra.

Det betyder, at vi fortsætter med at passe på boligområderne, men tager de forholdsregler, vi kan, for at minimere smitterisiko. For at begrænse den direkte kontakt mellem dig og vores medarbejdere, løser vi igen kun akutte opgaver i din bolig. På den måde passer vi bedst muligt på hinanden.

Sådan kommer du til at opleve det:

  • Vores medarbejdere fortsætter arbejdet i dit boligområde, så affaldet bliver fjernet, trapperne bliver vasket som normalt osv.
  • Serviceopgaver i boligen bliver prioriteret, og du får selvfølgelig hjælp, hvis det er akut. Du kan altså stadig få hjælp fra os eller en håndværker, men hvis det ikke haster, venter vi med opgaven. 
  • Vi udskyder fortsat boligservice, hvor vi skal ind i alle boliger.
  • Vores kontorpersonale arbejder hjemmefra, men du kan stadig kontakte os på telefon og via selvbetjening på hjemmesiden som normalt.
  • Vores områdekontorer er fortsat lukket for personligt fremmøde, men vi sidder klar ved telefonerne.
  • Vi foretager fortsat ind- og fraflytninger som normalt, men det er klart at vores medarbejdere ikke kommer ud til nogen, der er syge.

Se også spørgsmål og svar om Corona for beboere for yderligere information.

Pas godt på hinanden. Vis hensyn. Overvej, hvordan du kan hjælpe dine naboer med at få hverdagen til at fungere. Men gør det med omtanke, så du beskytter dig selv og andre.

/ NHD

Henvendelse om denne side til Kunder & kommunikation