21/12-2018 Nyhed til alle

Endnu en undersøgelse viser tryghed

Vi har vidst det længe. Nu bekræfter Politiets tryghedsundersøgelse, at Karlemoseparken i Køge er blevet mere tryg. Og med god grund.

Borgerne i Midt- og Vestsjælland er inden for det seneste år blevet mere trygge. I boligafdelingen Karlemoseparken er trygheden også steget. Og det er ikke første gang, at afdelingen får den anerkendelse.

Udviklingschef i Boligselskabet Sjælland Francisco Ortega er ikke overrasket over undersøgelsen:
- Når det inden for det seneste år er lykkedes at få gjort Karlemoseparken til et mere trygt sted, så er det fordi vi på en meget overbevisende måde er lykkedes med at koordinere de mange gode kræfter, der er i området mod et fælles mål, nemlig at skabe et trygt og attraktivt boligområde. Og dermed har kommune, Politi og Boligselskabet Sjælland i et fælles samarbejde fået smidt udefrakommende bander på porten.

/mly

Henvendelse om denne side til Kommunikation