22/3-2021 Nyhed til alle

Få en kop kaffe med direktør Bo Jørgensen

Mød boligselskabets direktør Bo Jørgensen i direkte dialog til en snak om tryghed over en kop kaffe .

I vores boligselskab ønsker vi at skabe TRYGGE HJEM FOR ALLE.

Men...
  • hvad er egentlig tryghed for dig?
  • hvornår føler du dig tryg i dit hjem og i dit boligområde?
  • hvad skal der til for, at du bliver mere tryg?
Disse spørgsmål vil vi gerne blive klogere på og inviterer dig derfor til en kop kaffe og en god snak med direktør Bo Jørgensen. Snakken er din mulighed for at være i direkte dialog med ledelsen i Boligselskabet Sjælland om din tryghed.

Vi kan ikke love dig guld og grønne skove, men du kan være sikker på, at vi lytter for at blive klogere og for at se på, om der er noget vi skal gøre anderledes.
For vi brænder for, at det er en god oplevelse at bo alment.

Kaffe i maj

Der er kaffe med Bo Jørgensen fire dage i maj
  • Holbæk den 6. maj kl. 14.30 – 16.30, Riffelhavevej 19 – 35, udenfor ved områdekontoret
  • Køge den 12. maj kl. 13 – 15, Karlemoseparken 73B, udenfor ved områdekontoret
  • Roskilde den 17. maj kl. 13 – 15: Københavnsvej 106B, udenfor ved områdekontoret
  • Ringsted den 25. maj kl. 16 – 18, Bennediktevej 19, udenfor ved områdekontoret

Tilmelding

Hvis du er interesseret i at deltage, så skriv en mail til kommunikation@bosj.dk, så kan vi aftale nærmere.

Vi sørger for kaffe og for håndsprit, masser af frisk luft og nok afstand til, at vi passer på hinanden, når vi mødes.

Boligselskabet Sjælland – trygge hjem for alle

Henvendelse om denne side til Kunder & kommunikation