3/10-2023 Nyhed til alle

Flere muligheder med storrumsboliger på 115 kvadratmeter

I vores store boliger i Skousbo giver vi dig mulighed for at skabe dine egne rum, efter de behov du og din familie har. Få inspiration her.

Der kommer 14 nye storrumsboliger på 115 kvadratmeter i den sidste etape af Skousbo 2. I vores storrumsboliger er der flere muligheder, som gør boligerne fleksible og attraktive.

De 14 boliger er opført som 2 plans-boliger, hvor du selv skal etablere det antal værelser, du ønsker og din familie har behov for.

Idéer til hvordan du kan indrette dig

Du har mulighed for at sætte indvendige skillevægge op, så der i alt bliver 4 værelser foruden stuen i sammenhæng med køkkenet i boligens stueplan.

Du bestemmer selv, om du vil bo åbent og uden værelser, eller om der skal laves 1, 2, 3 eller 4 værelser på boligens 1. sal.

  • Måske er 2 værelser løsningen, så I kan bruge resten af 1. salen på et åbent areal, hvor børnene kan boltre sig og lege.
  • Det kan også være at du flytter ind med 3 børn, og nu endelig har mulighed for at give dine børn deres eget værelse, og du/I også selv for eget soveværelse.
  • Eller måske har du brug for at indrette dig med en ekstra stue på første salen og blot et enkelt soveværelse.

Mulighederne er mange. Læs vores guide til, hvordan du sætter indvendige skillevægge op i Skousbo 2

Huslejen på boligerne på 115 kvadratmeter ligger på 10.519 kr. ekskl. forbrug.

Vær opmærksom på, at det er 5-rums boligerne du skal tilføje til din venteliste. Når du flytter ind, er der ingen rum i boligerne, men du har mulighed for at etablere fire værelser, så det bliver til en 5-rums.

Se video af de store boliger i Skousbo

/cel

Henvendelse om denne side til Kunder & kommunikation