Opbakningen til almene boliger er steget på bare tre år, og flere vil hellere bo i en almen bolig end i privat lejebolig eller andelsbolig. Det skriver mediet EjendomsWatch på baggrund af en ny undersøgelse fra analysebureauet Wilke.
Undersøgelsen viser, at 73 pct. er tilhængere af krav om, at en bestemt andel af boligerne i nye boligområder skal være almene boliger, mens kun 12 pct. er imod. Dermed er ønsket om blandet byggeri steget markant siden 2017, hvor tallene var henholdsvis 61 og 18 pct.
Fra 2017 til 2020 er andelen af danskere, der ønsker en blanding af almene boliger i nye boligområder steget markant, viser en undersøgelse fra Wilke for EjendomsWatch.
Der er sket flere ting i den mellemliggende tid, der kan forklare tallene, forklarer politisk konsulent i Boligselskabet Sjælland Jonas B. Whitehorn.
"Bag tallene ligger en ny forståelse i befolkningen for at blandede boligområder er god byplanlægning", vurderer Jonas B. Whitehorn.
"Ghettopakken har betydet en ny forståelse for styrken i blandede boligområder", vurderer Jonas B. Whitehorn. "Debatten har handlet næsten udelukkende om nedrivning af almene boliger, også selvom pakken indeholder enormt mange elementer. Men det har ført til en forandring i befolkningens forståelse for de blandede boligområder, hvor man kombinerer ejerformerne", siger han.
I 2015 blev det lovbestemt, at kommunerne kunne stille krav om at hver fjerde bolig var almen i nye boligområder. Regeringen er sandsynligvis på vej med forslag om at øge andelen op til hver tredje bolig med et ønske om at det skal være mere almindeligt at bo alment.
"Men det kan blive overhalet af virkeligheden. Allerede nu ser vi en række projekter, hvor almene og private samarbejder om nye boligområder i bedste fordragelighed. Almene boliger i blandede byområder er simpelt hen ved at blive god byplanlægning", slutter Jonas B. Whitehorn.
Læs mere
Danskerne vil mikse almene boliger med ejerboliger